Vold og trusler
Udarbejdet af: Sofie Martinussen og Toke Leth Laursen Godkendt af: Kultur- og Borgerservicechef John Bøgelund Frederiksen Dato: Den 10. marts 2021.
Situation
En eller flere medarbejdere er udsat for vold eller trusler herom. Det kan være fysiske overgreb i form af fx bid, spark, slag eller verbale trusler.
Alle medarbejdere er udsatte, men særligt udsat er medarbejdere med kontakt med borgere / brugere.
Alarmering
Borgerservice
Tilstedeværende personale aktiverer alarm ved tryk på alarmknap.
Alarmknap i Borgerservice
Der er to typer alarmknapper; Rød knap er til interne vagter og blå knap er direkte til politiet.
Begge knapper er installeret i Informationen og ved udvalgte skranker og arbejdspladser.
Rød alarmknap til interne vagter bruges ved mindre hændelser såsom højrøstede borgere. Blå alarmknap direkte til politi bruges ved fysiske overgreb eller voldsomme trusler.
Efter alarmering af vagter alarmeres nærmeste leder.
Biblioteker og Medborgerhuse
Tilstedeværende personale vurderer om det er nødvendigt at ringe 114 til politiet
Kjellerup Bibliotek
Brand og redning kan alarmeres via alarmknap i skranken. Efter brug af alarmknap kontaktes nærmeste leder.
Opgaver
Læs situationen med fokus på sikkerheden for den / de potentielt udsatte medarbejdere og borgere / brugere.
Handling
Den udsatte medarbejder
Den udsatte medarbejder skal læse situationen og forsøge at forebygge at den eskalerer. Evt. påtal generende og uacceptabel adfærd overfor borgeren.
Føles det nødvendigt, må medarbejderen gå væk fra situationen.
Efter hændelsen er det vigtigt at tale med sine kollegaer og leder om oplevelsen og om følelsesmæssige og praktiske behov. Fx orientering til pårørende, hjælp til hjemtransport eller andet.
Der skal altid laves indberetning i SafetyNet.
Kollegaer
Kollegaer skal være synligt til stede, skaffe hjælp og evt. gribe ind og få den udsatte medarbejder væk fra situationen, hvis det vurderes nødvendigt. Den udsatte medarbejder må ikke overlades alene i situationen.
- Borgerservice
Kollegaer alarmerer vagter og dernæst nærmeste leder. - Biblioteker og Medborgerhuse
Tilstedeværende personale vurderer om det er nødvendigt at ringe 114 til politiet.
Kollegaer kan også være med til at håndtere evt. øvrige bekymrede borgere i rummet.
Kollegaer skal træde til med fysisk eller psykisk førstehjælp, hvis det vurderes nødvendigt.
Psykisk førstehjælp kan være at tale med den udsatte medarbejder og få denne til at beskrive oplevelsen af situationen.
Kollegaer skal indberette deres oplevelse af hændelsen i SafetyNet.
Ledelse og organisation
Nærmeste leder har ansvar for at følge op på hændelsen og vurdere medarbejdernes behov både på den korte og den lange bane. Det er muligt at henvise til coach eller psykolog, hvis det vurderes nødvendigt.
Umiddelbart efter hændelsen vurderer leder behovet for psykisk førstehjælp og debriefing.
Borgerservice
Ligeledes vurderer leder, evt. sammen med vagter fra Teknisk Service, om hændelsen skal politianmeldes og om borgeren skal udelukkes fra at komme i Borgerservice i en periode.
Biblioteker og Medborgerhuse
Ligeledes vurderer leder om hændelsen skal politianmeldes og om borgeren skal udelukkes fra at komme i bibliotekerne i en periode
Bemanding og udstyr
Tilstedeværende kollegaer, evt. vagter ved Teknisk Service og leder.
Kommunikation
Leder og Arbejdsmiljørepræsentant koordinerer intern kommunikation til de involverede og øvrige kollegaer i Borgerservice eller Biblioteker og Medborgerhuse.
Leder orienterer øvrig ledelse og evt. andre relevante afdelinger og evt. yderlig kommunikation koordineres.
Kontaktoplysninger
Kultur og Borgerservicechef, John Bøgelund Frederiksen,
tlf.: 20 83 58 35
Funktionsleder, Borgerservice, Sofie D. Martinussen (arbejdsmiljøleder), tlf.: 28 60 24 23
Bibliotekschef, Lars Bornæs, tlf. 22 13 36 30
It- og digitaliseringsleder, Biblioteker og Medborgerhuse, Toke L. Laursen, tlf. 28 48 57 68 (arbejdsmiljøleder)
Action cards
Oversigt over eventuelle action cards, der er udarbejdet for at understøtte indsatsplanen.
Alternativt anfør: Der er ikke knyttet action cards til denne indsatsplan