---
title: "Action Card - Krisekommunikation"
date: "2025-04-16"
created: "2023-11-20"
---

[Hjem](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/)

                    [Krisestyring](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/krisestyring)

                    [Krisekommunikation](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/krisestyring/krisekommunikation)

                [Action Card - Krisekommunikation](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/krisestyring/krisekommunikation/action-card-krisekommunikation)



# Action Card - Krisekommunikation

Hvis der opstår en vanskelig eller kritisk situation i din afdeling eller på din arbejdsplads, er det vigtigst først og fremmest at skabe kontrol og overblik over situationen.

Dernæst skal I styre kommunikationen om krisen, så de vigtigste målgrupper får den rigtige information, og I undgår, at krisen forværres på grund af for dårlig eller mangelfuld kommunikation.

Kommunikationssektionen kan hjælpe jer med at skabe et overblik over kommunikationen fx budskaber, målgrupper og relevante medier.

## Sådan gør du, når krisen opstår:

### Medarbejder:

1. Tag hånd om den akutte situation, og skab dig et første overblik over situationen.
2. Kontakt til din nærmeste leder, og aftal den videre indsats og kommunikation.

### Ledelse:

1. Nærmeste leder kontakter sektionsleder/afdelingschef og vurderer kontakt til Direktionen/borgmester/udvalgsformand afhængig af krisens omfang.
2. Leder/afdelingschefen kontakter beredskabsdirektør og/eller kommunikationschef direkte på 61 15 47 17.
3. Kommunikation nedsætter krisekommunikationsteam, som organiserer arbejdet og fordeler opgaver efter den plan, der er beskrevet i planen for krisekommunikation.
4. Saml de mest relevante medarbejdere til et lokalt kriseteam, som koordinerer med en eventuel central krisestab.
5. Fordel rollerne – hvem gør hvad, hvem er talsmand, hvem deltager i kriseledelsen.
Kommunikationschefen indgår i kriseledelsen alt efter, hvilket niveau opgaven løses på:
Ved grønt og gult beredskab indgår kommunikationschefen i afdelingernes egen kriseledelse.
Ved rødt beredskab indgår kommunikationschefen i krisestaben.
6. Sammen med krisekommunikationsteamet skaber I et overblik over situationen:

[Gå til krisekommunikationsplanen](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/fd3aced9-caee-41ab-b4d5-2aa3f0f2bc64 "Gå til krisekommunikationsplanen")

https://beredskabsplan.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/fd3aced9-caee-41ab-b4d5-2aa3f0f2bc64

## Nøglespørgsmål ved krisekommunikation

- Hvad er der sket?
- Hvad, hvor, hvornår, hvor mange, hvor længe, hvorfor (formodet årsag?)
- Hvad er seneste nyt?
- Hvad ved vi endnu ikke?
- Hvordan skal borgerne forholde sig?
- Hvad gør kommunen nu?
- Hvem kan man kontakte for mere information? Hvornår opdaterer vi information næste gang? fx på nettet eller ved pressemøde
- Hvornår opdaterer vi information næste gang? Fx på nettet eller ved pressemøde.

## Kontakt Kommunikation

Kommunikationschef
Hans Mogensen:
tlf. 61 15 47 17
