Skip til hoved indholdet
    Hjem Afdelingernes delplaner Sundhed og Omsorg Pandemier, epidemier og andre smitsomme sygdomme Pandemier, epidemier og andre smitsomme sygdomme - Indsatsplan

Pandemier, epidemier og andre smitsomme sygdomme - Indsatsplan

Godkendt af Byrådet og Afdelingsledelsen Dato: 1. januar 2022

Situation:

Udbrud af smitsomme sygdomme, som udvikler sig til epidemi eller pandemi, rammer store dele af befolkningen. Det kan f.eks. være en influenzavirus, som ikke tidligere er set, og som direkte kan udgøre en trussel mod de mennesker, som bliver syge. Desuden kan pandemisk influenza udgøre en indirekte trussel i forhold til at opretholde og videreføre samfundskritiske funktioner (f.eks. ældrepleje, skoler, dagpasning) på grund af udbredt personalefravær.

De smitsomme sygdomme er meget forskellige, og forholdsreglerne må derfor tilpasses og målrettes den aktuelle sygdoms særlige smitteveje.

Fokus er på at afbryde smitteveje, pleje sygdomsramte og sørge for at kritiske funktioner kan opretholdes trods sygemeldinger blandt sundhedspersonale.

Sundhedsmyndighederne orienterer Silkeborg Kommune om situationen og hvilke opgaver, vi skal håndtere.

Vigtige oplysninger om beredskab og håndtering af smitsomme sygdomme kan findes på:

  • www.sst.dk, Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor der er bl.a. i bilag til Planlægning af sundhedsberedskab, Vejledning til regioner og kommuner findes en vejledning til kommunernes sundhedspersonale i håndtering af pandemisk influenza.
  • beredskabsstyrelsen.dk, hvor der bl.a. findes en vigtig vejledning for aktører udenfor sundhedsvæsenet.
  • www.stps.dk, Styrelsen for Patientsikkerhed: rådgivning om særlige tiltag i fx børneinstitutioner ved smitsomme sygdomme.

Alarmering:

Alarmering kommer fra de nationale sundhedsmyndigheder. 

Opgaver:

Kommunernes opgaver i forbindelse med udbrud af smitsomme sygdomme omfatter følgende:

  • Skærpet opmærksomhed på afbrydelse af smitteveje formidles i hele organisationen, herunder håndhygiejne, uniformshygiejne, rengøring og bortskaffelse af affald.
  • Modtagelse af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehus (se action card)
  • Pleje og omsorg til smittede og raske ældre i eget hjem
  • Pleje og omsorg til smittede og raske ældre i plejebolig og på midlertidig plads
  • Sikre værnemidler i forbindelse med smitsomme sygdomme
  • Evt. etablering af isolationspladser
  • Evt. etablering af ekstra midlertidige pladser

Handling:

Krisestaben kommunikerer og planlægger med udgangspunkt i de oplysninger, vi får fra Sundhedsstyrelsen, Tilsyn og Rådgivning Nord, Styrelsen for Patientsikkerhed og Akut Medicinsk Koordinering (AMK).

Opmærksomhed på, om praksiskonsulent skal inddrages.

Vurdering af og beslutning om, hvilke kommunale tilbud, der eventuelt skal lukkes ned.

Vurder, om der er behov for triagering af borgerne i forhold til, hvilke besøg, der skal gennemføres og hvilke, der kan udsættes.

Vurdere behovet for værnemidler og om der skal etableres et centralt depot til håndtering af værnemidler.

Beslutning om, hvorvidt medarbejdere fra områder, der er lukket ned, kan omplaceres i andre funktioner.

Vurdere, om det er nødvendigt at rekruttere ekstra personale og evt. indgå samarbejde med Social- og Sundhedsskolen om kompetenceudvikling.

Ledelse og organisation:

Krisestaben leder og koordinerer de kommunale indsatser i forbindelse med udbrud af særlig smitsom sygdom.

Krisestaben vurderer, hvilke indsatser, der er behov for, og forestår koordinationen af disse. Ved udbrud af særlige smitsomme sygdomme vurderes det, hvem der skal informeres alt efter omfanget og karakteren af udbruddet.

Region Midtjylland har ansvaret for at oprette og drive et eventuelt karantænecenter, hvis der bliver behov for dette. Beslutning om karantæne træffes af Sundhedsstyrelsen eller af epidemikommissionen.

Tilrettelæggelse og gennemførelse af massevaccination i samarbejde med de nationale myndigheder, Region Midtjylland og almen praksis

Bemanding og udstyr:

Ledelsen må forvente højt sygefravær hos medarbejderne. Ledelsen vurderer i det enkelte driftsområde, om der er behov for at indkalde ekstra personale.

Værnemidler bruges jævnfør lokale retningslinjer og ifølge de nationale infektionshygiejniske retningslinjer

Hvis der er særligt beskyttelsesudstyr, som skal benyttes, vil Sundhedsstyrelsen melde dette ud. 

Ved akutte situationer kan værnemidler hentes på akutdepotet på Rødegård.

Kommunikation:

Afdelingsledelsen kommunikerer om status på situationen samt vejleder omkring forebyggelse af smitte og minimering af smittespredning.

Driften orienterer tilbage til Krisestaben vedrørende status på antal smittede og planlagte og igangsatte indsatser.

Krisestaben koordinerer og igangsætter de nødvendige handlinger.

Sundhedsfaglige retningslinjer i VAR og Faglig håndbog følges. Ved behov udarbejdes der yderligere sundhedsfaglige retningslinjer på baggrund af information og materiale fra de nationale sundhedsmyndigheder.

Sundhedsstyrelsen vil løbende indhente, bearbejde, og udfærdige relevant information og vejledning til sundhedsvæsenet i regioner og kommuner.

Kontaktoplysninger:

AMK

Midtjysk Brand- og Redning

Tilsyn og Rådgivning Nord, Styrelsen for Patientsikkerhed

Sektionsledelser

Lokalledere

Hygiejnekonsulent

Praksiskonsulent

Sundhedsstyrelsen

Andre vigtige opmærksomhedspunkter:

Der kan opstå et behov for at oprette et karantænecenter for at isolere smittebærere. Det er Sundhedsstyrelsen eller Epidemikommission, der træffer beslutning om aktivering af disse centre.

Ved mistanke om sygdom under Epidemiloven alarmeres Epidemikommissionen via til politiet på 114 eller til AMK-beredskabet på 8949 2233.

Ansvaret for karantænecentret ligger hos regionen, som har indgået aftale med Beredskabsstyrelsen om karantænefaciliteter. Karantænefaciliteter skal anvendes til at kunne karantænesætte et større antal personer, hvor der er en risiko for, at de er smittebærere af en livstruende, farlig og smitsom sygdom.

Regionen forestår planlægning af indretning, drift, administration og bemanding af karantænecentrene.

Nyttige hjemmesider med sundhedsfaglige instrukser

Sundhedsstyrelsen www.sundhedsstyrelsen.dk 

Statens Serum Institut www.ssi.dk 

Krisestaben

Kontakt altid din nærmeste leder.
I tilfælde af katastrofer træder den overordnede krisestyring altid i kraft.

Information om Krisestaben

Indsatsplan for Krisekommunikation

Action card for krisekommunikation

Spørgsmål til afdelingernes planer skal rettes til den enkelte afdelings ledelse
Se kontaktoplysninger

Generelle spørgsmål vedr. beredskabsplaner kan rettes til:

Midtjysk Brand & Redning
Kejlstrupvej 99C
8600 Silkeborg

Tlf.: 89 70 35 99 - Døgnbemandet 
mjbr@mjbr.dk