Kommunikationsberedskab ved brownout - strømafbrydelser

Hvad er et brownout?

Et brownout er en kontrolleret, midlertidig strømafbrydelse i to timer, som ruller fra område til område. Formålet er at aflaste elnettet i situationer, hvor elforbruget overstiger produktionskapaciteten, så hele elnettet ikke bryder sammen og skaber et ukontrolleret blackout. Risikoen for brownout er størst på Sjælland og øerne. To timer uden strøm er normalt ikke en stor krise. Der er hvert år ca. 650 strømudfald af mere end to timers varighed i Danmark.

Kommunikationsberedskabet kan også anvendes ved længerevarende strømafbrydelser.

Myndighederne vil informere om energisituationen på kriseinformation.dk.

Varsling

Uvarslet, pludselig strømafbrydelse. I nogle tilfælde kan det lokale netselskab N1 nå at sende en sms til forbrugere, som er tilmeldt en sms-service.

Vær særlig opmærksom på stigende risiko, hvis der gennemføres brownout syd for den danske grænse og i Centraleuropa, eller hvis Energistyrelsen, statsministeren eller andre myndigheder indkalder til pressemøde med opfordring om at spare mest muligt på strømforbruget.

Forsyningssektoren arbejder med fire faser i kommunikationen til borgerne:

• Fase 1 Generelt: Information til borgerne om at spare på energien og om at håndtere strømafbrydelser.
• Fase 2 Ca. 1-2 uger før forventet energimangel: Energistyrelsen taler forbruget ned baseret på Energinets estimat for energiforsyningen 1-2 uger ud i fremtiden fx ved udsigt til periode med meget koldt og vindstille vejr.
• Fase 3 Efter kl. 16 ved udsigt til energimangel i det kommende driftsdøgn: Energinet informerer befolkningen om mulig energimangel og energisektoren indkalder til pressemøde for at tale forbruget ned og varsle mulige strømafbrydelser.
• Fase 4 Kontrollerede strømafbrydelser og derefter: Energistyrelsen informerer om situationen, og hvor det lykkedes/ikke lykkedes at undgå strømafbrydelser, og at der forsat er brug for at spare på energien, selv om brownout blev undgået.
   

Mødested

Krisestaben mødes på rådhuset.

• Rådhuset har nødstrøm og internetforbindelse.
• Sørg for fuldt opladet pc og mobiltlf. i tilfælde af senere blackout.
• Sørg evt. for powerbank til genopladning af mobiltlf.
• Sekundært mødested med strøm og internet: Midtjysk Brand & Redning, Kejlstrupvej.

Krisens ejer

Sektoransvaret gælder også for kommunikation.

• Politiet: Ulykker m.v.
• Energistyrelsen: Forsyningssituationen m.v.
• Regionerne: Hospitaler m.v.
• Kommunerne: Konsekvenser for sårbare borgere m.v. 

Formålet med kommunikationen

Sikre hurtig og relevant information til og kommunikation med borgere, pårørende, ansatte, presse, politikere og andre for at:

• Ramte borgere kan tage hånd om egen situation og ansvar for egen sikkerhed.
• Skabe ro til at håndtere situationen. Undgå unødvendige telefonopkald.
• Skabe tryghed og tillid til myndighedernes håndtering.
• Modvirke rygter og spekulationer.

Tre typer af kommunikation

• Instruerende: Fx gode råd, varsler, anvisninger, anbefalinger.
• Tilpassende: Fx om krisehjælp, vise bekymring, at håndtere krisen psykisk.
• Internaliserende: Fx rette op på fejl og genopbygge et godt omdømme. 

Kommunernes kommunikationsopgave

Før (kriseledelse: forebygge og forberede):

• Få overblik over, hvad der kan ske ved brownout (se bilag).
• Få overblik over mulige kritiske funktioner ved brownout (se bilag).
• Få overblik over den generelle forberedelse til at håndtere brownout (se bilag).
• Opdater kontaktliste til krisestaben og myndigheder, fx Politiet.
• Udpeg en pressetalsmand.
• Forventningsafstem: Gør risikoen synlig, afdramatiser situationen, anvis handling:
• Fx ved nyheder til presse og hjemmeside (se også bilag):Gode råd om at spare på energien og
  • Gode råd ved strømafbrydelser
  • Vigepligtsregler, hvis lyssignaler ikke virker (fra Vejdirektoratet)
  • Spørgsmål og svar ved strømafbrydelser, som kan reducere antallet af henvendelser med spørgsmål (evt. link til KL/Energistyrelsen)
  • Information om etablering af en krisestab til håndtering af hændelser. 

Under (Kriseledelse: overblik over situationen, inddæmme og genoprette):

• Videreformidle Politiets, Energistyrelsens, Energinet og andre myndigheders informationer.
• Informer om egne indsatser og praktisk information. 

Efter (Kriseledelse: evaluere, lære, forebygge og øve):

• Håndteringen af situationer under og efter hændelsen: Hvad, hvor, hvornår, hvor mange, hvor længe, hvorfor…?
• Hvis mange henvendelser, skab ro: Doorstepmøde/pressemøde hver 2. time/dagligt.
• Evaluer for at opnå læring, få input til øvelser, opdatering af beredskabsplaner. 

Hvad kan vi udtale os om til medierne?

• Forhold, der har kritisk betydning for borgernes evne til at tage vare på egen og andres sikkerhed og sundhed, fx akutte forholdsregler eller handlingsanvisninger.
• Synlige dele af kommunens indsats, dog altid under hensyn til andre myndigheders indsats (fx Politiet).
• Praktiske foranstaltninger, der udelukkende vedrører kommunens eget ansvarsområde, fx omkørsel, afspærring af område, krisehjælp m.v.

Kanaler til krisekommunikation

• Borgerne: Kommunens Facebookside, suppleret med hjemmesiden og om nødvendigt evt. mere specifikke kanaler som fx Aula og sms-udsendelser til specifikke geografiske områder.
• Pressen: Facebook og hurtige radio-medier suppleret med øvrige medier: DR P4 Østjylland, Midtjyllands Avis herunder lokalradioen, TV2 MidtVest/Østjylland.
• Internt: Medarbejdere via intranettet. Politikere via mail. Borgmester via tlf.
   

Bilag: Risikobilledet og gode råd ved strømafbrydelser BILAG mangler!

Hvad sker der ved kortvarige, kontrollerede strømafbrydelser (eksempler)?

• Lyset i huse, plejehjem og institutioner forsvinder.
• Ingen strøm i stikkontakterne til tv, radio, opladning af mobiltlf., pc, routere til internetforbindelse mv.
• Lyset i butikker forsvinder, kølediske holder op med at køle, betalingssystemer virker ikke.
• Trafiklys, trafiksystemer, tankstationer, billetautomater og p-automater virker ikke.
• IT-systemer virker ikke. Dog nødstrøm min. 2 timer til: KOMBIT fælleskommunal infrastruktur og Digitaliseringsstyrelsens MitID, NemID, NemKonto, Nem log-in, digital post, sundhedskortet
• Telefonfastnet og mobilmaster (sendere) vil sandsynligvis virke, da der er nødstrøm (alle TDC-Nets master har min. 2 t. nødstrøm). Mobiltelefoner løber tør for strøm og automatiske lokale telefonanlæg (teleinfrastrukturen) bryder ned. Ved længerevarende strømafbrydelser kan mobildata blive lukket ned for at sikre plads til mobilsamtaler, fx hvis streaming via mobilnettet eksploderer på grund af strømafbrydelsen.
• Alarmkald til 112 vil virke (nødstrøm), hvis borgernes telefoner virker.

Kritiske funktioner ved strømafbrydelser (eksempler)?

• Nødkald, automatiske døre, alarmer, brandalarmer mv. bliver deaktiveret.
• Nogle plejehjem, botilbud, borgere i eget hjem mv. kan mangle nødstrøm eller tilstrækkeligt batteribackup. Kommunikation til og fra sårbare borgere mistes.
• Onlinelister med medicindosering kan ikke tilgås.
• Online kørselslister til tablets i ældreplejen kan ikke tilgås.
• Lukker mobildata ned vil mobile enheder ikke kunne tilgå systemer.
• Medicinskabe får ikke strøm til at holde en bestemt temperatur.
• Iltpumper virker ikke til NIV-masker til lungepatienter med vejrtrækningsproblemer.
• Flere sårbare borgere vil sandsynligvis ringe 112 på grund af usikkerhed.
• Vandforsyning svigter, da der ikke er nødstrøm. På grund af det naturlige tryk fra højtliggende vandtårne, kan der være vand i hanerne i op til 12 timer. I etageejendomme kan der være vand i de nederste etager men ikke i højereliggende etager. Det afhænger af lokale forhold.
• Vandflasker på plejecentre kan sikre vand til to timers forbrug.
• Kloakering kan svigte efter 6-8 timers strømafbrydelse.
• Fjernvarme svigter, da der ikke er nødstrøm, og da varmt vand ikke længere kan pumpes rundt i husene. Varmen vil langsomt forsvinde fra husene. Sårbare borgere i eget hjem kan få brug for tæpper eller skal hentes til steder, hvor de kan holde varmen.
• Vær desuden opmærksom på, at i forbindelse med energikrisen kan opstå brændstofmangel (fx mangel på træpiller til opvarmning) og hackerangreb på vital energi- og teleinfrastruktur.

Hvordan kan vi generelt forberede os til håndtering af strømafbrydelser?

• Udarbejd sårbarhedsanalyser for kritiske funktioner for liv, værdier og ejendom.
• Gennemgå beredskabsplaner.
• Batterisikring af vitale systemer til brandsikring, nødkald, dørlåse, telefon- og netværksdækning på plejecentre og hjemmeplejens indmødesteder.
• Evt. etablere hotspots med strøm i tilfælde af uforudsete kritiske behov.

Gode råd ved strømafbrydelser (brownout)

Her er nogle gode råd fra Energinet.dk til, hvordan du kan spare på strømmen og dermed bidrage til, at samfundets vigtigste funktioner kan køre videre i en situation, hvor et område mangler strøm:

• Har du eller din virksomhed en nødstrømsgenerator, så brug den i stedet for at trække på det fælles elnet. 1.000 nødstrømsgeneratorer på 100 kW dækker ca. 3-5 pct. af elforbruget på en kold vinteraften i Østdanmark eller Vestdanmark.
• Vent med at tænde opvaskemaskine og vaskemaskine til situationen igen er normal.
• Lad så vidt muligt være med at tænde det elektriske komfur – især ovnen - i de kritiske timer.
• Bruger du el til opvarmning, så skru meget langt ned for temperaturen i de kritiske timer.
• Sluk for unødvendigt lys og elektriske apparater.
• Tænk også over, om du har naboer, familie, venner el.lign., der har brug for din hjælp, hvis strømmen er afbrudt i dit område.

Se også Politiets kriseinformation om energi, it og tele.

Se desuden KL’s temaside om energikrisen.

Gode råd om at spare på energien

Her er nogle gode råd om at spare på energien fra Energistyrelsen på hjemmesiden sparenergi.dk: Sådan sparer du bedst på energien lige nu

• Skru ned for varmen: Du sparer 5 % på varmeforbruget, hver gang du skruer 1 °C ned. Sæt termostaterne ens i alle rum, og hold mindst 18 °C, så der ikke kommer skimmelsvamp.
• Brug mindre varmt vand: Du bruger cirka 1/3 af dit varmeforbrug på varmt vand. Spar på det varme vand ved at tage kortere bade, skrue ned for temperaturen og vaske hænder i koldt vand.
• Sluk for unødvendigt strømforbrug: Gennemgå strømforbruget derhjemme, og vurder, hvilke apparater du har behov for. Måske kan du skifte til LED-pærer eller slukke den gamle kummefryser.
• Sluk for radiatoren, mens du lufter ud: Du kan spare på varmen med gode udluftningsvaner. Luft ud i 5 minutter ad gangen med gennemtræk flere gange om dagen, og skru ned for varmen i god tid inden.
• Brug strømmen, når den er billigst: Prisen på strøm varierer time for time, og den er typisk billigst, når der produceres meget vind- og solenergi. Vil du være sikker på altid at bruge den billigste strøm, kan du følge elprisens udvikling time for time et helt døgn frem lige her.

Se også Energistyrelsens hjemmeside ens.dk.

Potentiel pressefokus (eksempler)

• Energibesparelser på bygninger.
• Sårbare borgeres situation, dødsfald, nødkald, der ikke virker.
• … 

Gode råd i en krisesituation generelt

• Vær tilgængelig for pressen. Kontaktpersoner skal ikke sidde konstant i møde. Ring altid tilbage, hvis det loves – følg op på, at det bliver gjort.
• Udpeg talsmand. Det er vigtigt, at så få personer som muligt udtaler sig om situationen for at undgå misforståelser og modstridende oplysninger.
• Indsaml information så hurtigt som muligt.
• Vær hurtig – gå selv ud med nyheder og opdateringer, så hurtigt som muligt i tidsangivne meddelelser, når indholdet er bekræftet.
• Udtal dig kun om det, kommunen har ansvaret for. Henvis øvrige spørgsmål til Politiet (tilskadekomne), Brand & Redning (indsatsen), sundhedsmyndigheder eller andre myndigheder (sektoransvar).
• Udtal dig som udgangspunkt altid om:
  • Forhold, der har kritisk betydning for borgernes evne til at tage vare på egen og andres sikkerhed og sundhed, fx akutte forholdsregler eller handlingsanvisninger.
  • Synlige dele af kommunens indsats, dog altid under hensyn til andre myndigheders indsats (fx Politiet)
  • Praktiske foranstaltninger, der udelukkende vedrører kommunens eget ansvarsområde, fx omkørsel, afspærring af område, krisehjælp m.v.
• Sig, hvad du ved, og kun, hvad du ved! (og evt. også, hvad du ikke ved endnu).
  • Informer om fakta, så du undgår rygtedannelse
  • Gæt aldrig og kom ikke med tolkninger på andres informationer
  • Sæt i perspektiv, så situationen ikke bliver blæst op til at være mere alvorlig, end den reelt er
  • Placer ikke skyld og kom ikke med bebrejdelser
  • Vær troværdig så borgerne også tror på os bagefter
  • Opdater fakta om krisen hele tiden. Ved længerevarende hændelser gives informationer og placeres informationer på steder, der giver borgere og andre overblik, fx på hjemmeside og Facebook.
  • Husk at medarbejdere også er en målgruppe. Kommunens egne ansatte (især den berørte afdeling) skal tidligt have information, så de ikke skal læse eller høre om hændelsen i medierne.
  • Det handler også om at klæde medarbejderne på med den viden vi har, så de ikke er med til at sprede rygter og gisninger, men i stedet kan svare med fakta.
  • Overvåg nøje presseomtale og korrigér fejl omgående!