Brand - Social
Indsatsplan godkendt af: Godkendt af Socialchef Dorte Eastwood - Dato: 3. marts 2021.
Socialafdelingen.
Situation
Der opstår en brand på et tilbud, hvilket medfører:
- Beboerne skal evakueres.
- Beboerne skal genhuses, idet det ikke er muligt at opholde sig på botilbuddet.
Alarmering
- Røgalarm melder om brand.
- Tilstedeværende personale aktiverer brandtryk/varslingsanlæg og ringer 112.
- Når situationen tillader det, tilkaldes funktionslederen.
Opgaver
- Hovedfokus er at evakuere borgere og medarbejdere.
- Evt. tilskadekomne ydes førstehjælp.
- Hvis situationen tillader det (f.eks. brand i mindre skala) udøves lokal brandslukningsindsats.
Handling
- Midtjysk Brand og Redning er den primære aktør ved alle typer af brande.
- Der henvises til Varslings- og Evakueringsinstruksen for den enkelte bygning. Instruksen indeholder planer for evakuering samt alarmering af interne og eksterne aktører.
- Ved større brande skal krisestaben alarmeres.
Ledelse og organisation
- Normalt vil en brand ikke aktivere krisestaben.
- Indsatsledelsen fra Brand og Redning leder indsatsen.
- Funktionslederen samarbejder med indsatsledelsen og leder personalet på vagt.
- Krisestaben kan efterfølgende blive involveret med henblik på genhusning af beboerne fra det ramte botilbud.
- Genhusningen vil finde sted på andre botilbud i kommunen.
Bemanding og udstyr
Bemandingen er følgende:
- Personale og ledelse på tilbuddet
- Midtjysk Brand og Redning
Kommunikation
Internt:
Personalet på arbejde informerer funktionsleder.
Funktionslederen informeres om branden og dens konsekvenser af Midtjysk Brand og Redning.
Funktionslederen informerer sektionslederen.
Sektionslederen vurderer, eventuelt i samarbejde med Socialchefen om krisestaben skal indkaldes.
Eksternt:
Funktionslederen er ansvarlig for, at pårørende orienteres om situationen, herunder information om evt. evakuering.
Sektionsleder og funktionsleder koordinerer og tilrettelægger informationen til borgere og pårørende, som evt. formidles telefonisk, pr. brev og /eller via kommunens kommunikationskanaler.
Midtjysk Brand og Redning vurderer om branden har konsekvenser for lokalområdet og melder dette ud.
Kontaktoplysninger
- Funktionsleder
- Sektionsleder
- Brand og Redning
Alle kontaktes via mobil telefon.
Se kontaktoplysninger via link nederst på siden.
Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter
Den vigtigste forebyggende indsats er at sørge for, at personalet jævnligt deltager i brandøvelser samt undervisning i, hvordan en brand håndteres.
Oprettelse/revision
Denne indsatsplan er udarbejdet af Carsten Andersen og Maibrit Pedersen.
Action cards
Under hvert tilbud er der udarbejdet varslings- og evakueringsinstruks: