Action card - Nedbrud af nødkaldsanlæg i hjemmeplejen
Godkendt af: Byrådet og Afdelingsledelsen Dato: 1. januar 2022
Handling
Hvis nødkald ikke går igennem på nødkaldstelefon hos medarbejderne:
- Sluk og tænd din nødkaldstelefon
- Prøv om du kan ringe fra telefonen
- Tjek om det er gældende for alle nødkald ved at kontakte en kollega og bed denne teste et nødkald hos en borger.
Hvis du stadig ikke får nødkald igennem:
- Tjek om andre grupper har samme problem
- Tjek om det er et fastnet-nødkald (er der et telefonstik) eller mobilnødkald. Det kan ses i nødkaldslisten (PSTN er fastnet og Mobile er mobilt).
Hvis nødkald fortsat ikke virker:
- Kontakt din leder og orientér om problemet. Lav en aftale om hvornår I taler sammen igen, og om der kan være situationer hvor leder gerne vil kontaktes løbende.
- Tag kontakt til mandag-torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-14 til Sundheds-IT på tlf. nr. 4030 4153. Hvis Ikke der er kontakt sendes en mail til sundhedsit@silkeborg.dk – I emnefeltet skrives AKUT – NEDBRUD NØDKALD
Uden for normal arbejdstid kontaktes Midtjysk Brand og Redning på tlf. 89 70 35 99. Midtjysk Barnd og redning kontakter IT-vagten.
Ved nedbrud af nødkald kontaktes sektionslederen.
Gruppen trækker en nødkaldsliste i Nexus – udsøg på:
- I venstre menuen i Nexus finder du borgerliste
- Vælg listen ”Nødkald - beredskabsliste ved nedbrud aktive borgere i hjemmeplejen”
- I feltet ”ingen organisation valgt” klikker du på pil ned og vælger din egen gruppe i rullemenuen.
- Nu vises borgere, der har nødkald i din gruppe.
- I nattevagt finder du en liste svarende til det område du kører i. For eksempel vælg borgerliste, vælg nødkald Aldersro.
Sektionslederen danner sammen med gruppen og sygeplejersken (der er i vagt) overblik over, hvilke borgere der plejer at bruge nødkald og planlægger hyppige besøg
- Laver en handleplan over, hvem der besøger hvilke borgere og hvor ofte
- Som hovedregel skal alle borgere, der har nødkald, have besøg
- De borgere, der besøges, orienteres om, at nødkaldet ikke fungerer, og der laves aftale om næste besøg, eller om andre individuelle aftaler.
- Det vurderes, om der er behov for at indkalde ekstra personale.
Dokumentation:
Dispositioner foretaget i løbet af vagten dokumenteres i omsorgssystemet, og ledelsen underrettes via mail/telefonisk ved vagtens afslutning.
Husk at orientere andre vagtlag.