Action Card - Medicinhåndtering ved IT nedbrud
Godkendt af: Afdelingsledelsen Dato: 1. januar 2022
Opgave
At sikre at borgerne deres ordinerede- og PN medicin ved IT nedbrud.
Hvem
Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere ansat i Sundhed & Omsorg og private samarbejdspartnere.
Hvornår
Når der modtages besked om/eller konstateres IT-nedbrud.
Handling
Som sygeplejerske og social- og sundhedsassistent i Silkebor Kommune kan du tilgå FMK-Online.dk via pc og ipad. Du skal bruge din nøglefil til at logge på. Derefter vælger du "Kommune" og skriver 740. Tryk fortsæt. Herefter kan du indtaste borgerens cpr nummer.
I forbindelse med et nedbrud, hvor du ikke kan orientere dig om borgeren i Nexus, skal du bruge dit eventuelle kendskab til borgeren, din faglighed og din sunde fornuft.
Medicindispensering
Hvis det er påkrævet at lave en dispensering, kan du printe en medicinliste fra FMK-online. Der må kun dispenseres for et døgn af gangen.
Vær opmærksom på, at medicinlisten fra FMK-online ikke er så detaljeret i forhold til givningstidspunkt som medicinmodulet i Nexus.
Medicinadministration
Ved IT nedbrud kan du som social- og sundheds ikke som vanligt laves en kontroltælling (tjekke at antal af tabletter stemmer overens med tælleren på administrationsfanen). Du skal derfor give den medicin, der er doseret i æsker eller dosisdispenseret medicin uden kontroltælling.
Der kan ikke dokumenteres i Nexus i den periode, der er nedbrud og du skal ikke dokumentere bagudrettet for medicinadministration.
PN-Administration
I FMK-online har du overblik over borgerens PN-medicin. Når du udleverer PN-medicin skal du dokumentere på det dertil indrettede PN-skema til brug ved nedbrud, som du finder på SIKO under Faglig håndbog. Hvis du ikke kan tilgå SIKO, findes der lokalt en mappe, der indeholder alle instrukser ved IT nedbrud.
Den der udleverer PN-medicin registrerer givningen efter aftale med sundhedsfaglig person.
Efter endt nedbrud indsamles alle PN-skemaer og afleveres til nærmeste leder.