Skip til hoved indholdet
    Hjem Afdelingernes delplaner Sundhed og Omsorg Pandemier, epidemier og andre smitsomme sygdomme Action Card - Håndhygiejne, desinfektion, rengøring, håndtering af affald, Tøj og linned

Action Card - Håndhygiejne, desinfektion, rengøring, håndtering af affald, Tøj og linned

Godkendt af: Byrådet og Afdelingsledelsen Dato: 1. januar 2022

Handling

Håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående procedure ved forebyggelse af smittespredning og afbrydelse af smitteveje.

Anvend hånddesinfektionsmiddel (70-85 %) tilsat glycerol. Såfremt hænderne er våde, og/eller synligt forurenede, foretages der håndvask forud for hånddesinfektion.

Udfør håndhygiejne:

  • Før og efter patientkontakt – mellem personer
  • Før rene opgaver
  • Efter urene opgaver
  • Efter brug af handsker og andre værnemidler
  • Og en særlig opmærksomhed på hygiejne mellem Udstyr/omgivelser og personer(kontaktpunkter)

Rengøring og desinfektion

Rengøring og desinfektion er vigtige elementer til at begrænse smittespredning:

  • Anvend almindelig anvendte rengøringsmidler og følg producentens anbefalinger hvad angår koncentration, virkningstid og forholdsregler i øvrigt
  • Tør straks spild af blod, sekret, ekskret og pus op, så al synlig forurening fjernes; husk handsker.
  • Aftør stedet med et til formålet egnet desinfektionsmiddel efter optørring af større mængder blod eller andre vævsvæsker.
  • Rengøringspersonale anvender samme værnemidler som plejepersonale.
  • Rengøring foretages jf. ovenstående.
  • Kontaktpunkter, f.eks. sengeheste, håndtag, vandhaner, fjernkontroller til TV/radio, klokkesnor/alarmer, foruden gulve og vandrette overflader som sengeborde, borde og stole, desinficeres med egnet rengøringsmiddel.

Håndtering af affald

Affald bortskaffes som dagrenovation, medmindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter:

  • Stikkende og skærende affald efter gældende retningslinjer for de enkelte områder
  • Engangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsvæsker, som vil dryppe ved sammenpresning.

Tøj og linned

Ved håndtering af tekstiler og linned skal man være opmærksom på:

Værnemidler som handsker, overtrækskittel eller plastforklæde skal anvendes, hvis der er risiko for forurening af hænder og arbejdsdragt under håndtering af urene tekstiler og linned.

  • Urent tøj og linned håndteres så lidt som muligt – håndteres roligt og forsigtigt ved at folde, og lægges straks i transport poser
  • Tøj der er stærkt forurenet af sekreter eller ekskrementer lægges i smeltepose inden tøjet/linned sendes til vaskeriet eller vaskes i borgerens egen vaskemaskine.

Bestik og service

Håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler.

  • Anvend almindeligt bestik og service.
  • Varmedesinficer bestik og service i opvaskemaskine ved 80 grader. Ellers anvendes engangsservice.
  • Bortskaf madaffald med dagrenovation.

Vigtige opmærksomhedspunkter

Man skal følge udviklingen og sikre sig at man er opdateret med nyeste vejledninger anbefalinger i forhold til Infektionshygiejne.

 På www.sst.dk 

Orientér løbende krisestaben om eventuelle ændringer.

Spørgsmål til afdelingernes planer skal rettes til den enkelte afdelings ledelse
Se kontaktoplysninger

Generelle spørgsmål vedr. beredskabsplaner kan rettes til:

Midtjysk Brand & Redning
Kejlstrupvej 99C
8600 Silkeborg

Tlf.: 89 70 35 99 - Døgnbemandet 
mjbr@mjbr.dk