Action Card - Livsvigtig medicin, plejeydelser og ernæring
Godkendt af: Byrådet og Afdelingsledelsen Dato: 1. januar 2022
Opgave
Aktivering af nødberedskab for at sikre besøg til borgere, der har behov for livsvigtig hjælp og livsvigtig medicin og borgere, der af andre årsager ikke kan undvære besøg.
Hvem
Daglig leder vurderer om nødberedskabet skal aktiveres og koordinerer indsatserne.
I aften-/nattevagt udpeges én sygeplejerske i sektionen, som varetager den koordinerende rolle.
Hvornår
Opgaven skal udføres ved personalemangel, der skyldes strejke/ lockout, eller ekstreme vejrforhold, der gør vejene ufremkommelige eksempelvis på grund af voldsomt snefald, snefygning, isslag og storm m.v.
Varsling
Personalemangel, der skyldes strejke/ lockout, eller ekstreme vejrforhold, forudsættes at være varslet, med kortere eller længere frist, hvorfor planlægningen som udgangspunkt sker i dagvagten.
Forberedelse og handling
Brug varslingstiden til forberedelse.
Prioritering af hjælp til borgerne
Borgere, der ikke kan klare sig uden hjælp til livsvigtig medicinering osv. prioriteres. Der tages udgangspunkt i bemandingsplanen for weekenden. Det overvejes om borgere hvis situation er kritisk skal evakueres til midlertidig plads eller plejecenter.
Borgere, hvor besøg ikke er absolut nødvendigt (efter en sygeplejefaglig vurdering) skal aflyses telefonisk. Det noteres hvilke besøg som aflyses.
Kommunens øvrige borgere orienteres om situationen via pressemeddelelse, Facebook og hjemmeside.
Nødvendigt personale:
- Daglige ledere udarbejder en liste over personale der kan tilkaldes og hvor de bor, i alle sektioner.
- Daglige ledere vurderer, hvorvidt der er behov for hjælp fra andre sektioner, og træffer de nødvendige aftaler med øvrige ledere, herunder om der er mulighed for at flytte borgere og varetage plejen af dem på nærliggende plejecentre.
Behov for besøg:
Dag-, aften-, og nattevagter udarbejder en plan over borgere (eksempelvis weekendruterne), der har livsvigtige behov for besøg:
- Tal med den enkelte borger om, hvilke løsninger der kan være mulige, hvis hjælpen ikke kan komme frem som normalt.
- Hvis det ikke er muligt at komme frem til borgeren (se oversigten over åbne og lukkede veje, som skabes og vedligeholdes via krisestaben), tilbydes evt. ophold på plejecenter.
- Aktivér eventuelt netværk som fx familie, venner og naboer
- Bor der kollegaer i lokalområdet, der kan hjælpe?
- Ekstra bestilling af nødvendige varer (hygiejneartikler, mad m.v.)
Dokumentation
Der skal udarbejdes en fortegnelse over borgere, hvis besøg bliver aflyst.
Der skal udarbejdes en ”køreliste” over de besøg, der skal udføres.
Listen skal indeholde følgende punkter:
- Gruppenavn
- Borgers navn og adresse
- Borgers cpr.nr.
- Borgers telefonnummer
- Behandling
- Tidspunkt
- Oplysning om, hvad der evt. skal medbringes
Oplysningerne skal følges op, således at ændringer hos de borgere, der er omfattet af planen, med det samme – kan videregives til relevante samarbejdspartnere.
Dispositioner foretaget i løbet af vagten dokumenteres i omsorgssystemet, og ledelsen underrettes herom.
Bemanding
Daglig leder sikrer den nødvendige bemanding
- Fremmødt personale
- Personale i kommunen der kan tilkaldes.
- Personalet kan få opgaver udenfor egen sektion
Udstyr
Tænk altid sikkerhed i løsning af arbejdsopgaven:
Medbring nødvendigt sikkerhedsudstyr, der kan være aktuelt, for at komme sikkert frem.
Transport
Daglig leder/koordinerende sygeplejerske kontakter krisestaben for at aftale behov for udkørsel hvis sygeplejens/hjemmeplejens biler ikke kan komme frem.
Krisestaben organiserer transport af sygeplejersker/SOSU-assistenter til livsvigtige opgaver. Kørsel kan foretages af Midtjysk brand og redning, Entreprenørgården eller forsvaret via LBS. Midtjysk Brand og redning koordinerer.
- Det aftales hvilke kørselsbehov der er, inkl. tidsplan. Nedskriv aftalen.
- Brand og redning kan hente det nødvendige personale på deres hjemmeadresse, hvis de umuligt selv kan komme frem.
Kontaktoplysninger
Brand og redning: 8970 3599 (vagtcentralen)
Daglig leder