Ekstraordinære udskrivelser - Indsatsplan
Godkendt af: Byrådet og Afdelingsledelsen Dato: 1. januar 2022
Situation:
Silkeborg Kommune skal kunne modtage ekstraordinært udskrevne patienter på alle tider af døgnet.
Ved mange tilskadekomne og/eller mange akut syge kan Regionshospital Midt være nødsaget til at udskrive patienter før tid. Desuden kan det blive aktuelt at udskyde planlagte, ikke akutte indlæggelser.
De fleste ikke-færdigbehandlede patienter vil fortsat have behov for hjælp og ekstra pleje.
Den ekstraordinære udskrivning bevirker, at de kommunale medarbejdere skal tilse et større antal borgere med ekstra plejebehov.
Hospitalet vil opdele patienterne i grupper. Herudfra kan Sundheds- og Omsorgsafdelingen vurdere, hvorvidt patienter kan flyttes til eget hjem eller skal anbringes på plejecentre eller midlertidige pladser – alt efter omfanget af den skønnede pleje.
- Kan udskrives til eget hjem uden hjemmepleje, med/uden medicinsk udstyr og med/uden lægemidler
- Kan udskrives til eget hjem med hjemmepleje/hjemmesygepleje
- Kan udskrives til plejebolig/midlertidig plads
- Kommunen er – udover at modtage ekstraordinært mange udskrevne – forpligtet til at medvirke til, at så få som muligt indlægges, mens sygehusberedskabets indsats foregår.
Samtidig kan der være borgere, hvis behandling på hospitalet udskydes, og som i givet fald kan have behov for mere intensiv hjælp.
Alarmering:
Akut Medicinsk Koordinering (AMK) varsler Brand og Redning om ekstraordinær udskrivning af patienter via den døgnbemandede vagtcentral på 89 70 35 99
Brand og Redning alarmerer Sundheds- og Omsorgschefen, der iværksætter afdelingens indsatsplan.
Beredskabsdirektøren indkalder eventuelt krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben.
AMK meddeler i forbindelse med alarmeringen omfanget af de ressourcer i det kommunale sundhedsberedskab, der er behov for.
Herefter vil de enkelte afdelinger på hospitalet kontakte kommunen for at indgå konkret aftale.
Opgaver:
Det kommunale sundhedspersonale skal modtage og pleje ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitaler, som fortsat har behov for hjælp og ekstra pleje.
Ved ekstraordinær udskrivning af et større antal patienter fra hospitalerne til plejecentre eller eget hjem er det borgerens egen læge eller den behandlingsansvarlige læge, der har til opgave at varetage behandlingen. Dette sker i tæt samarbejde med sektionsledelsen.
Ved ekstraordinær udskrivelse af patienter til eget hjem sættes de sædvanlige procedurer ved udskrivning fra sygehus i gang.
Handling:
Lederen af myndighedssektionen og berørte sektionsledelser træffer aftale med sygehuset om udskrivningsprocedure, herunder forventet antal borgere, disses identitet, tilstand, epikrise, medicinsk udstyr etc.
Nærmeste leder og sundhedsfaglig leder tilrettelægger i samarbejde med medarbejderne modtagelsen af de ekstraordinært udskrevne patienter, herunder kontakt til praktiserende læge, med henblik på at tilse de udskrevne patienter.
Hospitalsenhed Midt i samarbejde med Region Midtjylland medgiver borgeren medicin og hjælpemidler i nødvendigt omfang i op til 48 timers forbrug.
Antallet af ekstraudskrevne patienter vil først blive kendt ud fra en vurdering af den konkrete situation.
Udskrivelsesteamet:
Da der kan være tale om helt ukendte borgere for kommunen, er det vigtigt, at udskrivelsesteamet modtager oplysninger om stamdata, tidspunkt for modtagelse, diagnose, omfang af personlig pleje, behov for sygepleje, madservice, medicin, hjælpemidler, samt evt. behov for ambulant kontrol eller opfølgende besøg hos egen læge.
Udskrivningsoplysningerne skal modtages sammen med borgeren ved udskrivelsen.
Driftssektioner:
Den enkelte gruppe, som patienten udskrives til, vurderer om der skal indkaldes ekstra personale.
Personalet på plejecenteret/midlertidig plads varsles om modtagelsen. Lederen på stedet vurderer omfanget af plejen og indkalder ekstra personale, hvis det skønnes nødvendigt.
I indsatsen over for andre syge, lettere tilskadekomne og borgere hvis indlæggelse er udskudt, vurderer lokallederen omfanget af plejen og indkalder ekstra personale, hvis det skønnes nødvendigt.
Regionen:
Regionen har ansvaret for hurtigt at informere praktiserende læge, vagtlæge og praktiserende speciallæge om udskrivelsen.
Visitationen:
Da der kan være tale om helt ukendte borgere for kommunen, er det vigtigt, at kommunen modtager oplysninger om stamdata, tidspunkt for modtagelse, diagnose, omfang af personlig pleje, behov for sygepleje, madservice, medicin, hjælpemidler, samt evt. behov for ambulant kontrol eller opfølgende besøg hos egen læge.
Udskrivningsoplysningerne skal modtages sammen med borgeren ved udskrivelsen.
Regionen har ansvaret for hurtigt at informere praktiserende læge, vagtlæge og praktiserende speciallæge om udskrivelsen.
Ledelse og organisation:
Sundheds- og Omsorgschefen har det overordnede ansvar.
Den daglige leder har ansvaret for det operationelle niveau i krisesituationen.
Udskrivelsesteamet afrapporterer gennem Sundheds- og Omsorgschefen til krisestaben.
Ved behov inddrages hygiejneorganisationen.
Bemanding og udstyr:
Ekstra personale med de rette kompetencer indkaldes efter behov.
Personale i køkkener og administration kan også blive involveret.
Grupperne sørger selv for de nødvendige sårpleje- og værnemidler.
På akutdepotet på Rødegård kan hentes nødvendige værnemidler.
Kommunikation:
Udskrivelsesteamet:
Udskrivelsesteamet træffer beslutning om, hvorledes borgerne fordeles på de respektive plejecentre, og der gives besked til hjemmeplejen om de borgere, som udskrives til eget hjem.
Hospitalsenhed Midt koordinerer med udskrivelsesteamet.
Sundheds- og Omsorgschefen vurderer i samarbejde med lederen af Myndighedssektionen situationen med de øvrige sektionsledere og tager herefter stilling til aktiveringsniveau og behovet for eventuelle støttefunktioner.
Kontaktoplysninger:
Visitationen
Lokalledere
Hygiejnekoordinator
Afdelingsledelsen
Sektionsledere