Den psykosociale indsats (Det kriseterapeutiske beredskab) - Indsatsplan

Situation:

I tilfælde af store ulykker eller terrorangreb, kan der være behov for aktivering af det psykosociale Beredskab.

Formålet med det psykosociale Beredskab er at formidle kortvarig (typisk 24 – 72 timer) psykosocial akuthjælp til involverede fra mindre eller større ulykker, samt eventuel visitering til opfølgende efterbehandling.

Den psykosociale indsats inddeles af praktiske grunde i to faser: den akutte fase og den opfølgende fase. Krisestøtte og social assistance håndteres i den akutte fase og kriseterapi i den opfølgende fase.

Den akutte fase strækker sig fra 0-8 uger, og derefter kommer opfølgningsfasen, som kan vare adskillige måneder og måske år. PTSD kan bryde ud helt op til to år efter en hændelse for dem, der har været direkte involveret.

Regionen er forpligtet til at kunne yde såvel krisestøtte som kriseterapi. Kommunen er forpligtet til at kunne yde krisestøtte og social assistance.

Ved involverede forstås de personer, som er direkte impliceret i ulykken og disses pårørende.

Alarmering:

Alarmeringen af den kommunale psykosociale indsats sker via AMK.

Kommer alarmering andre steder fra, kontaktes AMK med henblik på at overtage koordinering af opgaven på tlf. nr.: 7841 4848

Opgaver:

Kommunens krisestab (på driftsniveau 1 eller 2) etableres, når der er behov for, at kommunen aktiverer det psykosociale beredskab.

Kommunens psykosociale beredskab udpeges af krisestaben i den aktuelle situation. Det psykosociale beredskab forankres ledelsesmæssigt i Sundheds- og Omsorgsafdelingen.

Opgaven er at vurdere det aktuelle behov for ressourcer og herefter iværksætte, gennemføre og afslutte den psykosociale indsats i kommunen. Indsatsen koordineres med regionen (AMK).

I planlægningsfasen vurderer krisestaben, sammen med regionen, hvordan kommunens ressourcer bedst kan udnyttes i en given situation, og hvor der er behov for en psykosocial indsats.

I den aktuelle situation aftales den konkrete ressourceudnyttelse mellem AMK og krisestaben. krisestaben planlægger desuden, hvordan krisestøttemateriel eventuelt kan tilvejebringes.

Handling:

Krisestaben bør i den akutte fase sørge for umiddelbar støtte til de involverede borgere. Den praktiske hjælp kan bestå af indkvartering og forplejning, jf. reglerne i beredskabsloven, eller medvirker i forbindelse med evakuerings- og pårørendecenter (EPC). Silkeborg Kommune har udarbejdet indsatsplan for nødindkvartering se her (under Ejendomme), så der som udgangspunkt er udpeget fysiske lokation, der eventuelt kan anvendes som EPC.

Den praktiske hjælp kan i øvrigt bestå i at skabe kontakt til fx forsikringsselskaber, hjælp til at arrangere transport, samt evt. aktivering af socialforvaltningen.

Krisestaben er ansvarlig for at videreformidle informationen til kommunale sagsbehandlere samt til daginstitutioner og skoler, som derved kan være opmærksomme på børn, unge og andre i kommunalt regi, der kan være berørt af hændelsen.

Derudover består opgaven eksempelvis i at (krisestaben udpeger medarbejdere til disse opgaver):

• Møde de pågældende med empati, bringe dem i sikkerhed og hvis muligt bekræfte at deres familie/venner er i sikkerhed
• Drage omsorg for basale behov (varme, beskyttelse, tørt tøj, mad, drikke, hvile, søvn, mv.)
• Give information om normale fysiske og psykiske reaktioner, gerne både mundtligt og skriftligt
• Give saglig information om hændelsen
• Social omsorg hvis muligt i form af forening med familie og venner
• Berolige dem som udviser voldsomme reaktioner
• Afklare og imødekomme individuelle behov
• Tage hensyn til kulturelle forskelle (herunder andre sprog)
• Understøtte den pågældendes egen mestringsevne
• Vurdere de pågældende personer med henblik på behov for visitation til regionens psykiatri (hvis den pågældende hjælper er fagligt i stand til dette)

Der kan desuden være behov for konkret social assistance i form af indkvartering, forplejning, tøj, legetøj, transportmulighed, mv.

I opfølgningsfasen kan kommunen eventuelt bistå regionen med at identificere og henvise borgere, der måtte have behov for opfølgende kriseterapeutisk behandling.

Ledelse og organisation:

Krisestaben aktiveres af AMK-vagtcentral.

Krisestaben aktiverer det psykosociale beredskab og sikrer koordinering med Region og andre relevante myndigheder eventuelt via Politiets lokale beredskabsstab (LBS).

Bemanding og udstyr:

Krisestaben etablerer det psykosociale beredskab inden for kommunens tilstedeværende ressourcer og består af umiddelbar omsorg og praktisk hjælp samt information om krisereaktioner og om mulighed for yderligere hjælp, samt - ved behov - social assistance.

Præster, tolke, praktiserende læger med flere kan eventuelt deltage i beredskabet, eventuelt via anmodning til LBS.

Indsatsen består af umiddelbar omsorg og hjælp samt evt. viderehenvisning til yderligere hjælp i samarbejde med Regionen. Indsatsen kan foregå i et EPC, som bemandes i samarbejde med regionen.

Med hensyn til en terapeutisk indsats overfor de kommunalt ansatte, har Silkeborg kommune aftaler om krisehjælp, hvorfor medarbejdere henvises dertil.

Kommunikation:

Politiet har overordnet det koordinerende ansvar for krisekommunikationen og koordinerer – så vidt muligt – hvilke budskaber, der kommunikeres til pressen, herunder hvordan pressehåndteringen gribes an.

Kommunens krisekommunikation udføres af egen kommunikationsafdeling. Kommunen benytter sin hjemmeside og evt. sociale medier, til at informere berørte om mulighederne for støtte; og et telefonnummer, hvor berørte kan komme i direkte kontakt med det kriseterapeutiske beredskab.

Det kriseterapeutiske beredskab udpeger en talsmand, som forsyner kommunikationsafdelingen med faglige input, samt deltager i evt. pressemøder som faglig ekspert.

Kontaktoplysninger:

Kommunaldirektøren

Beredskabsdirektøren

Politi

Beredskabs-AMK

Afdelingsledelsen