Action Card - hygiejne, desinfektion, rengøring og håndtering af affald
Socialafdelingen
Opgave
Medarbejdere – både kommunalt og ansatte hos private leverandører – med direkte borgerkontakt orienteres om den ekstraordinære situation.
Overholde de grundlæggende og supplerende infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til hygiejne, brug af værnemidler, desinfektion,
rengøring og håndtering af affald.
Hvem
Hygiejnenøglepersonen i hvert tilbud planlægger indsatsen i samarbejde med funktionslederen og den hygiejneansvarlige (Sundhedskoordinator).
Hygiejnenøglepersonen orienterer og underviser lokalt i hygiejne, brug af værnemidler, desinfektion, rengøring og håndtering af affald.
Medarbejderne udfører opgaven med udgangspunkt i retningslinjer og undervisning.
Hvornår
Sundhedsstyrelsen udsender varsel til Socialtilsyn Nord og Styrelsen for Patientsikkerhed, der varsler kommunens vagthavende indsatsleder.
Handling
Håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående procedure ved afbrydelse af smitteveje.
Anvend hånddesinfektionsmiddel (70-85%) evt. tilsat glycerol.
Såfremt hænderne er våde, og/eller synligt forudrenede, foretages der håndvask forud for hånddesinfektion.
Udfør håndhygiejne:
- Før og efter borgerkontakt
- Før rene opgaver
- Efter urene opgaver
- Efter brug af handsker og andre værnemidler
- Efter toiletbesøg
- Tøj med lange ærmer er ikke tilladt (maks. længde til albuerne)
- Smykker og fingerringe er ikke tilladt
Rengøring og desinfektion er vigtige elementer til at begrænse smittespredning:
- Anvend almindelig anvendte rengøringsmidler og følg producentens anbefalinger hvad angår koncentration,
virkningstid og forholdsregler i øvrigt - Tør straks spild af blod, sekret, ekskret og pus op, så al synlig forurening fjernes; husk handsker.
- Aftør stedet med et til formålet egnet desinfektionsmiddel efter optørring af større mængder blod eller
andre vævsvæsker - Rengøringspersonale anvender som udgangspunkt samme værnemidler som personalet
- Rengøring foretages jf. ovenstående
- Kontaktpunkter, f.eks. sengeheste, håndtag, vandhaner, fjernkontroller til TV/radio, alarmer, foruden gulve
og vandrette overflader som sengeborde, borde og stole, desinficeres med egnet rengøringsmiddel
Bortskaffelse af affald:
Affald bortskaffes som dagrenovation, medmindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald, der omfatter:
Stikkende og skærende affald efter gældende retningslinjer for de enkelte områder
Engangsmateriale indeholdende blod, pus eller vævsvæsker, som vil dryppe ved sammenpresning.
Tøj og linned:
- Husk handsker ved håndtering af inficeret tøj og linned
- Tøj og linned håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler
- Snavsetøj håndteres så lidt som muligt
- Tøj, der er stærkt forurenet med f.eks. sekreter eller ekskrementer, lægges i en smeltepose (rekvireres) inden
det sendes til vaskeriet eller vaskes i borgerens egen vaskemaskine - Af hensyn til den videre håndtering af vasketøjet er det afgørende, at de er fri for skarpe og spidse genstande
Dette af hensyn til vaskeripersonalets sikkerhed - Anvend almindeligt anvendte sæber, og følg producentens anbefaling for dosering af sæbe i forhold til det lokale vands hårdhed
Bestik og service:
- Håndteres ifølge de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler
- Anvend almindeligt bestik og service
- Varmedesinficer bestik og service i opvaskemaskine ved 80 grader. Ellers anvendes engangsservice
- Bortskaf madaffald med dagrenovation
Udstyr håndteres jævnfør de procedurerelaterede (generelle) forholdsregler:
- Vask straks i maskine, sædvanligvis uden forudgående afskylning
- Anvend så vidt muligt, varmedesinfektion i maskine ved 80 grader
- Anvend et egnet kemisk desinfektionsmiddel, hvis varmedesinfektion ikke er mulig
Bemanding
Medarbejdere på vagt.
Udstyr
Værnemidler findes i lokalområdet.
Der er etableret et centralt beredskab af værnemidler på Rødegård Plejecenter, Skærbækvej 13, Resenbro, 8600 Silkeborg.
Der oprettes evt. ekstra værnemiddeldepoter på lokationer kun for Socialafdelingen.
Kontaktoplysninger
Se kontaktoplysninger iboksen.
Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter
Dette dokument suppleres eller erstattes evt. af andre vejledninger udarbejdet centralt i kommunen.
Se også det retningsgivende dokument ”Hygiejne-Håndhygiejne”.
Oprettelse/revision
Dette Action Card er udarbejdet af Carsten Andersen og Maibrit Pedersen.
Godkendt af Socialchef Dorte Eastwood d. 3. marts 2021.