Strømsvigt - kommunale bygninger
Hovedfokus er at få genetableret strøm hurtigst muligt.
Der er opstået strømsvigt i en kommunal bygning.
Indsatsen retter sig mod medarbejdere i de berørte bygninger og systemer, hvor der ved nedbrud kan opstå kritiske situationer: Nødkaldeanlæg, tekniske medicinsk udstyr, hjælpemidler og køkken/kantine.
Alarmering
Tilstedeværende personale kontakter Teknisk Service på akutnummer.
Afdelingen i bygningen følger herefter egen intern indsatsplan for strømsvigt – hvis der forefindes en sådan i forhold til kritiske funktioner, der er afhængig af strøm.
Teknisk Service informerer områdeleder via telefon.
Områdeleder informerer Sektionsleder Teknisk Service via telefon.
Der etableres kommunikation mellem Teknisk Service områdeleder og den pågældende afdelings leder eller krisestab.
EJD-krisestab aktiveres, hvis områdeleder i samråd med Sektionsleder for Teknisk Service finder det nødvendigt.
Handlinger
Hvis bygningen har nødstrømsgenerator, sikres den i samarbejde mellem afdelingen og Teknisk Service, at denne slår til korrekt.
Teknisk Service undersøger omfanget af strømsvigtet; hvilket område er ramt, og hvor længe forventes afbrydelsen at vare. Skyldes strømsvigtet intern fejl i eller ved bygningen.
Områdeleder kontakter forsyningsselskabet for at få oplysning om årsagen og tidsrammen for udbedring af fejlen/skaden, hvis nødvendigt.
Alt efter den forventede tidsmæssige strømafbrydelse kan EJD-krisestab indkaldes. Dette afgøres af sektionslederen i samråd med områdeleder.
Forventes strømsvigtet at være længerevarende, kan Teknisk Service rekvirere ekstern strømforsyning (nødgenerator og diesel), hvis EJD-krisestab finder det nødvendigt.
Eksternt installationsfirma står for tilkobling af nødstrømsforsyning og opgaver i forbindelse med genetablering af strøm.
Ledelse og organisation
Medarbejdere, der er på arbejde i bygningen, har ansvaret for at kontakte Teknisk Service på deres akutnummer.
Teknisk Service har ansvar for at få at få tilkaldt den rette hjælp til indsatsen, hvis de ikke selv kan afværge problemet og sikre fortsat drift.
Teknisk Service opdaterer løbende områdeleder, som kan informere videre til sektionsleder og herfra krisestaben, hvis nødvendigt.
Bemanding og udstyr
Teknisk Service, som er tilknyttet bygningen, og pågældende områdeleder i samarbejde med leder på stedet.
Ved brug af intern og ekstern generator vil områdeleder være ansvarlig for driften.
Intern kommunikation
Teknisk Service områdeleder sikrer i samarbejde med Sektionsleder Teknisk Service, at alle berørte afdelinger bliver orienteret om situationen. Hvis EJD-krisestaben indkaldes, overtager den kommunikationsansvarlige denne opgave.
Ekstern kommunikation
Finder EJD-krisestaben det nødvendigt at inddrage kommunikationschefen, sørger den kommunikationsansvarlige for dette.
Kontaktpersoner
Sektionsleder Teknisk Service Poul Rey tlf.: 51 18 53 30
Ejendomschef Allan Madsen tlf.: 29 38 82 95
Sektionsleder R&V Søren Overgaard tlf.: 40 20 45 50
Kommunikationschef Hans Mogensen tlf.: 61 15 47 17
Midtjysk Brand & Redning tlf.: 89 70 35 99
Andre vigtige opmærksomhedspunkter
Opmærksomhed på køleskabe og frysere og anden elektronisk udstyr, som ikke kan undvære strøm.
Afdelingen i bygningen bør have dette skrevet ind i egen intern indsatsplan for strømsvigt, hvis relevant.
Oprettelse/revision
Denne indsatsplan er udarbejdet af EJD Rådhusadmin. Malene Rise.
Godkendt af Ejendomschef Lene Søgaard den 19-02-2021.