Nødindkvartering i Silkeborg Kommune
Indkvartering af personer med behov for midlertidig indkvartering forårsaget af vejrfænomener eller pga. flygtningen tilstrømning.
Indsatsplanen retter sig mod behov for nødindkvartering i Silkeborg Kommune relateret til:
- Vejrfænomener som fx; større snefald, der forårsager lukning af veje, togforbindelse eller andet, der afstedkommer evakuering af nødstedte rejsende
- Nødindkvartering i forbindelse med en ekstraordinær situation så som stor tilstrømning af flygtninge
Alarmering ved vejrfænomener
- Politiets vagtcentral anmoder vagthavende indsatsleder om assistance
- Indsatslederen kontakter pågældende områdeleder
- Indsatsleder og områdeleder kontakter og orienterer hhv. Beredskabsdirektøren og Sektionsleder Teknisk Drift
- Sektionsleder Teknisk Drift informerer Ejendomschefen (Krisestaben)
Alarmering ved flygtningetilstrømning
- Beredskabschefen fra Politiets lokale beredskab vil kontakte Ejendomschefen
- Ejendomschefen vil kontakte Sektionsleder Teknisk Drift og områdeleder
- Hvis nødvendigt vil krisestaben indkaldes
Handlinger ved vejrfænomener
Sagen løses i et samarbejde mellem vagthavende indsatsleder fra Midtjysk Brand & Redning, der vil modtage anmodning om assistance fra politiets vagtcentral eller via anden kilde samt den områdeleder, der er leder for det geografiske område, hvor personerne med behov for indkvartering befinder sig.
Indsatslederen kontakter pågældende områdeleder, der hjælper med at udpege en nærliggende ejendom/institution ejet af Silkeborg Kommune, og som vurderes at være egnet til formålet henset til antal personer samt forventet varighed af indkvarteringen, behov for forplejning m.m.
Indsatsleder og områdeleder fordeler og iværksætter indbyrdes opgaver vedrørende forplejning og sovefaciliteter.
Indsatsleder og områdeleder kontakter og orienterer hhv. Beredskabsdirektøren og Sektionsleder Rådgivning og Vedligehold med henblik på at disse kan vurdere, om der skal foretages yderligere.
Handlinger ved flygningetilstrømning
Med baggrund i henvendelser fra den lokale beredskabsstab under Midt & Vestjyllands Politi aftales det, at Lunden samt Vestergadehallen udpeges som indkvarteringssted, så frem politiet anmoder om bistand til indkvartering.
En anmodning fra politiet vurderes således at komme med et varsel, der giver god mulighed for forberedelse – og antal personer der i givet fald skal indkvarteres forventes ikke at overstige 100. Endeligt forventes perioden for indkvartering højst at omfatte 1-2 døgn.
Af hensyn til den forventede varslingstid, vil nærmere plan for tilvejebringelse af forplejning og sovefaciliteter ikke blive planlagt på forhånd, men med udgangspunkt i den situation på tidspunktet for anmodning – bl.a. med udgangspunkt i om indkvartering skal finde sted på hverdage, hvor institutionskøkkener, forretninger m.v. er åbne, eller om det sker i en weekend, hvor det kan blive nødvendigt at få forplejninger fra eksterne leverandører, hoteller eller lignende.
Ledelse og Organisation ved vejrfænomener
- Politiet
- Områdeleder
- Beredskabsdirektøren og Sektionsleder Teknisk Drift
- Ejendomschefen (Krisestaben)
Ledelse og Organisation ved flygtningetilstrømning
- Politiet
- Ejendomschefen (Krisestaben)
- Sektionsleder Teknisk Drift
- Områdeler
Bemanding og udstyr
- Politi
- Områdeleder og Teknisk Drift
- Midtjysk Brand og Redning
I forhold til sovefaciliteter vil Midtjysk Brand & Redning rekvirere underlag, tæpper/soveposer fra naboberedskaber og/eller Beredskabsstyrelsen.
Intern kommunikation
Områdeleder sikrer i samarbejde med Sektionsleder Teknisk Drift, at alle berørte afdelinger bliver orienteret om situationen. Hvis EJD-krisestaben indkaldes, overtager den kommunikationsansvarlige denne opgave.
Ekstern kommunikation
Finder EJD-krisestaben det nødvendigt at inddrage kommunikationschefen, sørger den kommunikationsansvarlige for dette.
Vær opmærksom på, at der i en situation med flygtninge vil være tale om en mere kompleks situation, der vil indebære en stor grad af interesse fra mediernes side.
Kontaktoplysninger
Områdeleder Akut tlf.: 30 53 18 95
Sektionsleder Teknisk Drift Poul Rey tlf.: 51 18 53 30
Ejendomschef Allan Madsen tlf.: 42 59 18 18
Kommunikationschef Hans Mogensen tlf.: 61 15 47 17
Midtjysk Brand & Redning tlf.: 89 70 35 99
Oprettelse/revision
Denne indsatsplan er udarbejdet af Ejendomme / Malene Rise.
Godkendt af Ejendomschef Allan Madsen 01-10-2024