Mistænkelige fund på Rådhuset
Vagterne skal tage stilling til, om politiet skal tilkaldes. Politiet kan beslutte, at bygningen skal evakueres, og medarbejder og borgere guides ud til de anviste samlingssteder iht. evakueringsinstrukserne.
Ved fund af mistænkelige genstande på Rådhuset.
Indsatsen retter sig mod medarbejdere, besøgende og borgere, der befinder sig i den pågældende bygning.
Teknisk Drift herefter nævnt som vagter.
Alarmering
Alarmering kan komme fra direkte medarbejder der opdager en mistænkelig genstand.
Hvis du opdager genstanden:
- Rør ikke genstanden
- Vagterne tilkaldes på tlf.: 29 48 11 04
- Vagterne tager stilling til om politiet skal tilkaldes
Hvis genstande vurderes til at udgøre en fare:
- Vagterne ringer til politiet på 1-1-2 og anmelder situationen
- Vagterne aftaler med politiet om bygningen skal evakueres
Hvis bygningen skal evakueres:
- Vagterne iværksætter evakuering
- Der alarmeres ved opråb (Evt. aktiveres brandalarmen)
- Evakuering foregår iht. evakueringsinstrukserne, som hænger på alle etager
- Evakueringsansvarlige på etagerne ifører sig gul vest og sikrer evakuering af etagen
- Vagterne ifører sig orangevest og kommunikerer herefter med politiets indsatsleder
Vagterne informerer områdeleder via telefon.
Områdeleder informerer Sektionsleder Drift og Vedligehold via telefon.
Krisestaben aktiveres, hvis områdeleder i samråd med Sektionsleder Drift og Vedligehold finder det nødvendigt.
Handlinger
Hvis bygningen skal evakueres:
Vagterne benytter orange vest og walkie-talkie samt megafon og lister med oversigt over afdelingerne i bygningerne.
Vagterne er Beredskabskoordinator og sikrer kommunikationen med indsatsleder fra politiet.
Etagernes evakueringsansvarlige ifører sig gule veste og skal sikre bedst muligt, at alle forlader bygningen iht. evakueringsplanerne, som hænger flere steder på etagerne.
Alle medarbejdere, gæster og borgere bevæger sig ud af bygningen.
Bærbar PC og mobiltelefoner - tages med ud, så vidt det er muligt.
Det er den evakueringsansvarliges opgave at danne sig et overblik over, om alle er kommet ud.
Vagterne tager imod meldinger fra de evakueringsansvarlige ved samlingspunkter og koordinerer indsatsen med Politiet og evt. Midtjysk Brand & Redning.
Politiet medvirker i opklaringen af, om den fundne genstand er farlig. Politiet rekvirerer specialuddannet personel, hvis nødvendigt.
Yderligere findes der for kommunen beredskabsplan for Akut hjælp ved mistænkelig post.
Ledelse og organisation
Vagterne har ansvar for at få at få tilkaldt politiet, hvis de vurderer, at det er nødvendigt.
Vagterne sikrer kommunikationen med indsatsleder fra politiet.
Vagterne opdaterer løbende områdeleder, som holder kontakt med pågældende afdelings ledelse og informere sektionsleder og herfra krisestaben, hvis nødvendigt.
Bemanding og udstyr
Evakueringsansvarlige på etagerne bærer gul vest og evakueringsinstruks.
Vagterne har megafon, orange veste, walkie-talkie samt afdelingslister.
Efter evakueringen af bygningerne overtager politiet.
Intern kommunikation
Områdeleder sikrer, at alle berørte afdelinger bliver orienteret om situationen via mail til sektionslederne. Hvis krisestaben indkaldes, overtager den kommunikationsansvarlige denne opgave.
Ekstern kommunikation
Finder EJD-krisestaben det nødvendigt at inddrage kommunikationschefen, sørger den kommunikationsansvarlige for dette.
Kontaktoplysninger
Politi tlf.: 112
Vagter tlf.: 29 48 11 04
– efter 15.00 stiller telefon om til Midtjysk Brand og Redning, som hjælper
Områdeleder Christian Nolsøe Nielsen tlf.: 20 59 83 74
Sektionsleder Teknisk Drift Poul Rey tlf.: 51 18 53 30
Midtjysk Brand & Redning tlf.: 89 70 35 99
Ejendomschef Allan Madsen tlf.: 42 59 18 18
Kommunikationschef Hans Mogensen tlf.: 61 15 47 17
Oprettelse/revision
Denne indsatsplan er udarbejdet af Ejendomme / Malene Rise.
Godkendt af Ejendomschef Allan Madsen 01-10-2024