Skip til hoved indholdet
    Hjem Afdelingernes delplaner Børne- og Familieafdelingen Beredskabsplan for PLOV

Beredskabsplan for PLOV

Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger (PLOV)

Situation

En eller flere personer angriber børnehusets børn eller medarbejdere med en eller anden form for våben.

  • Politiet opfordrer alle ledere og medarbejdere til at lave forebyggende opkald på 114 ved observation af bekymrende adfærd hos en borger.
  • Ved alarmering ringes 112.
  • Forebyggelse af PLOV er desuden beskrevet i dette dokument fra Børne- og Undervisningsministeriet DØDT LINK

Ledere og medarbejder advarer alle omkring sig. Alle ringer 112 så snart det er muligt.

Opgaver

  • Alarmere og hjælp så mange personer som muligt i sikkerhed
  • Hjælpe sig selv i sikkerhed
  • Alarmere politiet
  • Daginstitutionsleder/dagplejeleder/daglig leder/pædagogisk leder i dagplejen aktiverer Børne- og Familieafdelingens krisestab 
  • Understøtte politiets arbejde, hvis det er muligt – men egen og andres sikkerhed går forud dette
  • Understøtte politiet og ledelsen i efterbehandling af hændelsen fx med
    • Oversigtskort over bygningerne i A3-format i GO-sag
    • Kontaktliste på børnehusets ledelse og Børne- og Familieafdelingens krisestab på delplanen på Silkeborg Kommunes beredskabsside

Handling - Flygt-Gem dig-alarmér

Alle ledere, medarbejdere og børn følger instruksen Flygt-Gem dig-alarmér

 

FLYGT:

Alle flygter, hvis muligt og advarer alle andre omkring sig. Det er bedre end at overgive sig.

Alle hjælper sig selv i sikkerhed. Medarbejdere vurderer sikre flugtveje.

GEM DIG:

Hvis du ikke kan flygte, så gem dig. Sæt din telefon på lydløs og slå vibration fra. Barrikader dig, hvis du kan:

  • Søge mod et afgrænset lokale og blive der. Om nødvendigt barrikadere døre, lukke vinduer og trække gardiner for
  • Søge væk, så man ikke er i skudlinje fra dør og vinduer
  • Søge dækning bag stabile bygningsdele som mursten og beton
  • Sætte alt på lydløs/sluk, sluk lyset og vær stille
  • Alle, der har gemt sig eller er flygtet, ringer hvis muligt 112. Regn ikke med, at andre gør det.
     

ALARMÈR:

Ring 112, når det er sikkert at gøre det. Forhold dig roligt, når politiet ankommer. Følg politiets anvisninger og sørg for, at dine hænder er synlige.

Daginstitutionsleder/dagplejeleder/daglig leder/pædagogisk leder i dagplejen aktiverer Børne- og Familieafdelingens krisestab LINK

Alle afventer nærmere instruks fra politiet – kun politiet kan afblæse PLOV.

Efter politiets afblæsning af PLOV

Alle i skjul giver sig til kende ved at forholde sig roligt, holde hænder synlige og adlyde instrukser. Løb ikke frem mod politiet!

  • Daglig leder og medarbejdere på stedet yder omsorg for børnegruppen og kollegaer
  • Daglig leder og medarbejdere henviser alle henvendelser fra pårørende eller presse til politiet.
  • Daglig leder og medarbejdere handler efter politiets eller krisestabens anvisninger
  • Politiet har kriseledelsen og ansvaret for krisekommunikationen under hændelsen. Ledende medarbejder fra Brand og Redning og evt. fra Børne- og Familieafdelingen kan indtræde i politiets kriseledelse i Holstebro.
  • Børne- og Familieafdelingens krisestab understøtter politiets kriseledelse. Børne- og Familieafdelingens krisestab overtager kriseledelsen efter afblæsning. Koordinering med politiet kan fortsat være nødvendigt

Information sker så vidt muligt efter aftale med de pårørende

Kontaktoplysninger:

Alarmcentralen: 112

Alle opdaterede kontaktoplysninger er her i Børne- og Familieafdelingens krisestab

Oprettelse/revision

Godkendt af Jette Stencel, april 2022

Spørgsmål til afdelingernes planer skal rettes til den enkelte afdelings ledelse
Se kontaktoplysninger

Generelle spørgsmål vedr. beredskabsplaner kan rettes til:

Midtjysk Brand & Redning
Kejlstrupvej 99C
8600 Silkeborg

Tlf.: 89 70 35 99 - Døgnbemandet 
mjbr@mjbr.dk