Indsatsplan for radikalisering af unge

Beskæftigelsesafdelingen

Situation

Du får som medarbejder mistanke om radikalisering af en borger under 30 år, eller du modtager en bekymringshenvendelse fra eksempelvis en forælder, nabo eller andre.

Hvad er radikalisering?

Radikalisering betegner en proces, hvorigennem en gruppe eller et individ i stigende grad får ekstreme holdninger og/eller støtter anvendelsen af voldelige eller ulovlige handlinger for at fremme dem. Processen kan ske gradvist eller pludseligt, og kan karakteriseres ved blandt andet:

• At en person accepterer ekstremismens idéer og metoder, eventuelt ved at tilslutte sig dens organiserede grupper.
• At der sker en intensiv socialisering, bearbejdning og gradvis skarpere retorik i lukkede grupper. Det kan eksempelvis ske ved personlige samtaler eller i lukkede chat rooms på Internettet.
• At der sker en ”dehumanisering”, hvor dem man opfatter som fjender ikke ses som mennesker, hvilket er medvirkende til at legitimere voldshandlinger.

Bekymringstegn

Der findes ikke en endegyldig liste over bekymringstegn, der med sikkerhed betyder, at et ungt menneske er inde i en radikaliseringsproces. Tilstedeværelsen af ét bekymringstegn hos den unge, eksempelvis deltagelse i kriminalitet, er heller ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den unge er ved at blive radikaliseret. Det er derfor vigtigt at se på både styrken og antallet af bekymringstegn. I hvert enkelt tilfælde skal der foretages en individuel vurdering, som Silkeborg Kommunes kontaktpersoner på området kan være behjælpelig med.

Bekymringstegn kan eksempelvis relatere sig til:

• Adfærd
  • Den unge opsøger hjemmesider, litteratur eller film med voldelige/ekstreme budskaber.
  • Den unge er involveret i bekymrende begivenheder, for eksempel voldelige sammenstød eller deltagelse i møder med ekstremistiske budskaber.
  • Den unge benytter sig af totalitære symboler, for eksempel ved sin påklædning, tatoveringer og plakater på sit værelse.
  • Den unge er involveret i vold, kriminalitet eller anden alvorlig risikoadfærd.
     
• HoldningerDen unge giver udtryk for intolerance over for andres synspunkter, afviser demokratiske principper eller er moraliserende og prøver at pådutte andre sin overbevisning.
  • Den unge giver udtryk for konspirationsteorier, simple fjendebilleder og had mod bestemte grupper. Det kan være “jøder”, “muslimer”, “danskere”, “kapitalister”, “indvandrere”, “homoseksuelle” eller andre.
  • Den unge argumenterer for “absolutte løsninger”, for eksempel at en bestemt gruppe skal fjernes, eller at noget skal bombes.
  • Den unge søger at legitimere disse holdninger ved at give udtryk for indignation over forhold i samfundet eller i verden.
    
    
• Relationer
  • Den unge er isoleret eller splittet i forhold til familien.
  • Den unge får nye venner og har relationer til personer eller grupper, der giver anledning til bekymring, eventuelt personer, som er kendt for kriminalitet eller ekstreme holdninger.
  • Den unge har givet afkald på hidtidige venner og fritidsaktiviteter.

Ved mistanke om radikalisering af en ung finder du hjælp i action cards øverst på siden.

Denne indsatsplan er udarbejdet af

Jeanette Grauballe.
Godkendt af afdelingsledelsen den 11. april 2016.
Revideret dec. 2017