Krisestyring
Her finder du konkrete retningslinjer og hjælpeværktøjer til krisestyring sammen med Silkeborg Kommunes overordnede planer på området.
Krisestab
For at håndtere en krise effektivt er det afgørende, at der hurtigst muligt etableres en effektiv krisestyringsledelse (her benævnt krisestab).
I menupunktet Krisestab kan du se, hvordan en krisestab bliver aktiveret, og hvem der sidder med i den.
Vær opmærksom på, at en krisestab kan etableres på flere forskellige niveauer afhængigt af krisens karakter og omfang.
Rollebaseret krisestyring
For at komme godt igennem en krise er det besluttet, at krisestyringsledelse i Silkeborg Kommune benytter sig af rollebaseret krisestyring.
Det betyder kort og godt, at der er 5 roller, der skal ”besættes” i krisestaben. Hver af disse roller dækker et konkret ansvarsområde i en krisesituation. Formålet er, at det står klart, hvem der har ansvaret for hvad. Det giver det bedste overblik og den bedste opgaveløsning i en krisesituation, som kan være kompleks og til tider uoverskuelig.
Læs mere om rollebaseret krisestyring
I delplanerne for de enkelte afdelinger/stabe kan du læse mere om, hvordan man lokalt forholder sig til rollebaseret krisestyring, herunder om rollerne er fordelt på forhånd, eller om de fordeles i den konkrete situation.
Krisekommunikation
I så godt som alle krisesituationer er krisekommunikation en central del af kriseledelsen. I menupunktet om krisekommunikation finder du en særskilt plan, der retter sig mod den eller de, der udpeges som kommunikationsansvarlige i en given krise.
Overordnede Planer
Her finder du de overordnede dokumenter, som udgør rammen for beredskabsplanlægningen i Silkeborg Kommune. I forhold til alle de andre planer på hjemmesiden (delplaner og indsatsplaner) er de specielle i og med, at de er lovkrævede, og at de er godkendt i byrådet.
Det drejer sig om Politik for Fortsat Drift, Plan for Fortsat Drift og Sundhedsberedskabsplanen.
Dokumenterne indeholder en kombination af målsætninger, ansvarsområder og konkrete ansvisninger på området. Med hensyn til sidstnævnte er de konkrete anvisninger trukket ud i de enkelte delplaner og indsatsplaner, så det er nemt for dig som medarbejder at finde den plan og dermed den hjælp, du har brug for.