---
title: "Lægemiddelberedskab - Sundhed og omsorg"
description: "Indsatsplan"
date: "2026-02-10"
created: "2025-07-30"
---

[Hjem](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/)

                    [Afdelingsplaner](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner)

                    [Sundhed og Omsorg](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/sundhed-og-omsorg)

                [Lægemiddelberedskab - Sundhed og omsorg](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/sundhed-og-omsorg/laegemiddelberedskab-sundhed-og-omsorg)



# Lægemiddelberedskab - Sundhed og omsorg

Indsatsplan godkendt af: Sundheds- og Omsorgschef Malene Herbsleb - Dato: 2025

## Situation

En hændelse der forårsager, at der er behov for ekstra medicinsk udstyr og værnemidler til at behandle tilskadekomne i hjemmepleje, plejecentre, midlertidige pladser, botilbud mv.

 Lægemiddelberedskabet kan aktiveres ved CBRNE-hændelser og konventionelle hændelser.

## Alarmering

- Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben.
- Krisestaben kan kontakte Region Midtjyllands lægemiddelberedskab på Hospitalsapoteket Aarhus via omstillingen på Aarhus Universitetshospital på telefon 78 45 00 00.

## Opgaver

Kommunens lægemiddelberedskab består af ekstra medicinsk udstyr, personlige værnemidler, forbindinger og andet materiel.

Silkeborg Kommune har ansvar for at planlægge for tilvejebringelse af lægemidler til den primære sundhedstjeneste for de kommunale institutioner.

### Krisestaben skal forholde sig til følgende opgaver i planlægningen og i en akut situation:

- Vurdering af behov for medicinsk udstyr både hvad angår type og mængde i hjemmeplejen, på plejecentre, i relevante døgninstitutioner (Forbrug).
- Fremskaffelse af supplerende lægemidler og/eller medicinsk udstyr i samarbejde med Region Midtjylland (Forsyning)
- Samarbejde med omkringliggende kommuner, herunder vedrørende aftale om gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende medicinsk udstyr.
- Samarbejde med hospitalsapoteket og lokale apoteker.
- Samarbejde med læger i forhold til medicinudskrivning.
- Distribution til hjemmeplejen, sygeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner m.m.

## Handling

- Værnemidler, forbindinger og andet materiel kan hentes ved nærmeste hjemmepleje/plejecenter, hvor der er nøddepot.
- Jod findes på Døgngenoptræning, Sundhed På Tværs. Ved behov for jod kontaktes den daglige leder.
- Supplerende lægemidler og medicinsk udstyr kan eventuelt fremskaffes via:
    - Apoteker
    - Region Midtjylland, som har et mere specialiseret lager af både medicinsk udstyr og lægemidler
    - Nabokommuner

## Ledelse og organisation

Lægemiddelstyrelsen har myndighedsopgaven.

Regionen har ansvar for planlægning og koordinering. Det vil typisk være Akut Medicinsk Koordinering (AMK), som leder opgaven.

### Der samarbejdes med:

- Region Midtjylland
- Hospitalsenheden Midt
- Praksiskonsulent

## Bemanding og udstyr

- Krisestaben vurderer, om der skal indkaldes ekstra sundhedsfagligt personale, som kan hjælpe med indsatsen.

## Kommunikation

- Krisestaben er ansvarlige for både den interne og eksterne kommunikation.

## Kontaktoplysninger

- Lægemiddelstyrelsen
- Afdelingsledelsen
- Daglige ledere
- Hospitalsapoteket Aarhus
- Akut Medicinsk Koordinering (AMK)
- Nabokommuner

### Telefonnumre i Sundheds- og Omsorgsafdelingen:

[Se **akutte IT-numre** i Sundhed og omsorg på mobil.silkeborg.dk/sundhed](https://mobil.silkeborg.dk/sundhed/?page=akuthelp&amp;login=&amp;id= "Se akutte IT-numre i Sundhed og omsorg på mobil.silkeborg.dk/sundhed")

[Se **øvrige telefonnumre** i Sundhed og omsorg på mobil.silkeborg.dk/sundhed](https://mobil.silkeborg.dk/sundhed/?page=telefonnumre&amp;login=&amp;id= "Se øvrige telefonnumre i Sundhed og omsorg på mobil.silkeborg.dk/sundhed")

## Andre vigtige opmærksomhedspunkter

Intet angivet.

## Oprettelse/revision

Denne indsatsplan er revideret i 2025.

## Action cards

Der er ikke knyttet action cards til denne indsatsplan.

## Links

                            [Se alle planer for Sundheds- og Omsorgsafdelingen](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/e40f2efc-a679-4e61-be0b-125bc02b819b)

Denne PDF er genereret den  26-04-2026 20.35
