---
title: "Ekstraordinære udskrivelser - Sundhed og omsorg"
description: "Indsatsplan"
date: "2026-02-10"
created: "2025-07-30"
---

[Hjem](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/)

                    [Afdelingsplaner](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner)

                    [Sundhed og Omsorg](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/sundhed-og-omsorg)

                [Ekstraordinære udskrivelser - Sundhed og omsorg](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/sundhed-og-omsorg/ekstraordinaere-udskrivelser-sundhed-og-omsorg)



# Ekstraordinære udskrivelser - Sundhed og omsorg

Indsatsplan godkendt af: Sundheds- og Omsorgschef Malene Herbsleb - Dato: 2025

## Situation

Silkeborg Kommune skal kunne modtage ekstraordinært udskrevne patienter på alle tider af døgnet.

Ved mange tilskadekomne eller ekstraordinære situationer kan Regionshospital Midt være nødsaget til at udskrive patienter før tid. Desuden kan det blive aktuelt at udskyde planlagte, ikke akutte indlæggelser.

Den ekstraordinære udskrivning bevirker, at de kommunale medarbejdere skal omorganisere/prioritere i ressourcer for at kunne sikre plejeindsatser i den ekstraordinære situation.

Hospitalet vil opdele patienterne i grupper. Herudfra kan Sundheds- og Omsorgsafdelingen vurdere, hvorvidt patienter kan flyttes til eget hjem eller skal anbringes på plejecentre eller midlertidige pladser – alt efter omfanget af den skønnede pleje:

- Kan udskrives til eget hjem uden hjemmepleje, med/uden medicinsk udstyr og med/uden lægemidler
- Kan udskrives til eget hjem med hjemmepleje/hjemmesygepleje
- Kan udskrives til plejebolig/midlertidig plads

Samtidig kan der være borgere, hvis behandling på hospitalet fremskydes, og som i givet fald kan have behov for mere intensiv hjælp.

## Alarmering

- Akut Medicinsk Koordinering (AMK) varsler Midtjysk Brand & Redning om ekstraordinær udskrivning af patienter via den døgnbemandede vagtcentral på tlf. 89 70 35 99.
- Midtjysk Brand & Redning alarmerer Sundheds- og Omsorgschefen, der iværksætter indsatsplanen og aktiverer krisestaben. Relevante ledere i driftsenhederne informeres.
- AMK meddeler i forbindelse med alarmeringen omfanget af de ressourcer i det kommunale sundhedsberedskab, der er behov for.

Herefter vil de enkelte afdelinger på hospitalet kontakte kommunen for at indgå konkret aftale.

## Opgaver

### Kommunen varetager følgende opgaver:

- Finde pladser til de ekstraordinære udskrevne patienter
- Modtage patienter fra sygehuset.

Behandling, pleje og omsorg til patienter, der er udskrevet til eget hjem, plejecenter eller midlertidig plads.

## Handling

- Berørte sektionsledere træffer aftale med sygehuset om udskrivningsprocedure, herunder forventet antal borgere, disses identitet, tilstand, epikrise, medicinsk udstyr etc.
- Krisestaben kan i samråd med berørte sektionsledere og funktionsledere træffe beslutning om akut etablering ekstra pladser i Kommunen.
- Udskrivende hospital har ansvaret for hurtigt at informere praktiserende læge om udskrivelsen.

### Udskrivelsesopgaven i Myndighed:

Da der kan være tale om helt ukendte borgere for kommunen, er det vigtigt, at kommunen modtager oplysninger via plejeforløbsplan om:

- stamdata
- tidspunkt for modtagelse
- diagnose
- omfang af personlig pleje
- behov for sygepleje
- madservice
- medicin
- hjælpemidler
- evt. behov for ambulant kontrol eller opfølgende besøg hos egen læge

Kommunen skal så vidt muligt have modtaget plejeforløbsplanen forud for patientens udskrivelsen.

Udskrivelsesteamet træffer beslutning om, hvorledes borgerne fordeles på de pladser, der er til rådighed, og der gives besked til hjemmeplejen om de borgere, som udskrives til eget hjem.

#### Patienter udskrevet til eget hjem, plejecenter eller midlertidig plads:

- Daglig leder tilrettelægger i samarbejde med medarbejderne modtagelsen af de ekstraordinært udskrevne patienter.
- Nærmeste leder af den enkelte gruppe, som patienten udskrives til, vurderer om der skal indkaldes ekstra personale.
- Hospitalsenhed Midt medgiver patienten medicin og hjælpemidler i nødvendigt omfang i op til 48 timers forbrug.

I indsatsen over for andre syge, lettere tilskadekomne og borgere hvis indlæggelse er udskudt, vurderer daglig leder omfanget af plejen og indkalder ekstra personale, hvis det skønnes nødvendigt.

## Ledelse og organisation

- Sundheds- og Omsorgschefen har det overordnede ansvar.
- Daglig leder har ansvaret for det operationelle niveau i krisesituationen.
- Ved behov inddrages Kvalitetsorganisationen.

## Bemanding og udstyr

- Ekstra personale med de rette kompetencer indkaldes efter behov.
- Medarbejdere i køkkener og administration kan også blive involveret.
- Grupperne sørger selv for de nødvendige sårpleje- og værnemidler.
- Der kan bestilles ekstra plejesenge og hjælpemidler fra Hjælpemiddelcentret inden for Hjælpemiddelcentrets åbningstider. Hvis der er behov for at kontakte Hjælpemiddelcentret uden for almindelig åbningstid kan Funktionsleder for hjælpemiddelcentret kontaktes. I yderste nødsituation kan Teknisk Drift låse op til hjælpemiddelcentret.

## Kommunikation

Hospitalsenhed Midt koordinerer med udskrivelsesteamet, der træffer beslutning om:

- hvorledes borgerne fordeles på de pladser, der er til rådighed i kommunen (plejecentre midlertidige pladser og evt. akut etablerede midlertidige pladser)
- der gives besked til hjemmeplejen om de borgere, som udskrives til eget hjem.

Krisestaben vurderer situationen og tager herefter stilling til aktiveringsniveau og behovet for eventuelle støttefunktioner.

Sektionsleder, funktionsleder og visitatorer på udskrivelsesopgaven i Myndighed koordinerer afrapportering til krisestaben.

Pårørende og pressen holdes orienteret.

Der henvises i øvrigt til Kommunikations indsatsplan for krisekommunikation.

## Kontaktoplysninger

-
- Visitationen
- Daglig ledere
- Kvalitetsorganisationen
- Afdelingsledelsen
- Sektionsledere

### Telefonnumre i Sundheds- og Omsorgsafdelingen:

[Se **akutte IT-numre** i Sundhed og omsorg på mobil.silkeborg.dk/sundhed](https://mobil.silkeborg.dk/sundhed/?page=akuthelp&amp;login=&amp;id= "Se akutte IT-numre i Sundhed og omsorg på mobil.silkeborg.dk/sundhed")

[Se **øvrige telefonnumre** i Sundhed og omsorg på mobil.silkeborg.dk/sundhed](https://mobil.silkeborg.dk/sundhed/?page=telefonnumre&amp;login=&amp;id= "Se øvrige telefonnumre i Sundhed og omsorg på mobil.silkeborg.dk/sundhed")

## Andre vigtige opmærksomhedspunkter

Intet angivet.

## Oprettelse/revision

Denne indsatsplan er revideret i 2025.

## Action cards

Der er ikke knyttet action cards til denne indsatsplan.

## Links

                            [Se alle planer for Sundheds- og Omsorgsafdelingen](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/e40f2efc-a679-4e61-be0b-125bc02b819b)

Denne PDF er genereret den  26-04-2026 20.36
