---
title: "Hedebølge - Action card Sundhed og omsorg"
description: "Action card ved Ekstremt vejrlig"
date: "2026-02-10"
created: "2025-07-30"
---

[Hjem](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/)

                    [Afdelingsplaner](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner)

                    [Sundhed og Omsorg](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/sundhed-og-omsorg)

                    [Action cards for Sundhed og Omsorg](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/sundhed-og-omsorg/action-cards-for-sundhed-og-omsorg)

                [Hedebølge - Action card Sundhed og omsorg](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/sundhed-og-omsorg/action-cards-for-sundhed-og-omsorg/hedeboelge-action-card-sundhed-og-omsorg)



# Hedebølge - Action card Sundhed og omsorg

Godkendt af: Sundheds- og Omsorgschef Malene Herbsleb - Dato: september 2025.

## Opgave

Varmt vejr og hedebølge kan give ubehag, og i værste fald dehydrering og hedeslag.

Lederne på Sundheds- og Omsorgsområdet er ansvarlige for, at personalet er tilstrækkeligt uddannet i at forebygge hedeslag og dehydrering hos risikogrupper som fx:

- Borgere over 65 år, da den naturlige aldring mindsker muligheden for at svede og derved sænke kropstemperaturen naturligt. Med alderen er det også sværere at føle tørst.
- Borgere, der har en kronisk sygdom, hvor luftforurening og høje lufttemperaturer kan forværre symptomer.
- Borgere, der bruger medicin, der ikke tåler forhøjede temperaturer.
- Borgere, der indtager alkohol i varmen.

## Hvem

- Ledere
- Medarbejdere på vagt
- Disponatorer i forhold til planlægning af opgaverne

## Hvornår

Opgaven forudsættes at være varslet af DMI, med kortere eller længere frist, hvorfor planlægningen som udgangspunkt sker i dagtiden.

## Handling

- Ekstra tilsyn og vejledning til udsatte borgere, evt. må ekstra personale indkaldes.
- Personalet varsles og opdateres med viden om forebyggelse og førstehjælp til varmeskaderne (se afsnit længere nede).
- Medarbejderne informeres om, at man gerne må benytte eget tøj (fx nederdel/shorts til knæene – tøjet skal kunne tåle 60 grader vask).
- Sørg for, at borgerne drikker rigeligt, selvom de ikke føler tørst.
    - Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man drikker 1½ gang så meget, som man plejer pr. dag i stærk varme.
    - Drikkevarerne bør være kolde. Vær opmærksom på, at alkohol virker både vanddrivende og bedøvende.
- Stil drikkevarer frem, så de er let tilgængelige.
- Alle bør i størst muligt omfang opholde sig i skygge og have let påklædning.
- Der kan tilbydes kolde klude eller lignende på håndleddenes underside (pulssiden) og svale fodbade.

### Opmærksomhed på medicin, der ikke tåler temperaturer over 25 °C:

- Medicins holdbarhed er ofte afhængig af, at det opbevares ved maksimalt 25 °C.
- Kontroller derfor om der er medicin, der skal opbevares i køleskab i den varmeste periode.

### Ved mistanke om begyndende hedeslag eller hedeslag:

- Personen bør snarest tilses af en læge.
- Tilkald ambulance ring 1-1-2.
- Den varmepåvirkede person skal bringes i skygge og helst i kølige omgivelser.
- Personen skal afklædes.
- Personen, der er ved bevidsthed, skal have noget at drikke – fx koldt vand med 1 spiseskefuld salt i 1 liter vand.

## Bemanding

- Medarbejdere på vagt

## Kontaktoplysninger

Relevante kontakter:

- Sygeplejen
- Daglige ledere
- Akut Medicinsk Koordinering (AMK)

### Telefonnumre i Sundheds- og Omsorgsafdelingen:

[Se **akutte IT-numre** i Sundhed og omsorg på mobil.silkeborg.dk/sundhed](https://mobil.silkeborg.dk/sundhed/?page=akuthelp&amp;login=&amp;id= "Se akutte IT-numre i Sundhed og omsorg på mobil.silkeborg.dk/sundhed")

[Se **øvrige telefonnumre** i Sundhed og omsorg på mobil.silkeborg.dk/sundhed](https://mobil.silkeborg.dk/sundhed/?page=telefonnumre&amp;login=&amp;id= "Se øvrige telefonnumre i Sundhed og omsorg på mobil.silkeborg.dk/sundhed")

## Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter

Intet angivet.

## Oprettelse/revision

Dette action card er revideret i 2025.

## Links

                            [Indsatsplan - Ekstremt vejrlig - Sundhed og omsorg](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/731c3b61-d948-445e-8d67-c8b8eeaf13a0)

Denne PDF er genereret den  11-04-2026 02.28
