---
title: "Førstehjælp - Action card Sundhed og omsorg"
description: "Action card til Alvorlig personrettet hændelser"
date: "2025-07-30"
created: "2025-07-30"
---

[Hjem](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/)

                    [Afdelingsplaner](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner)

                    [Sundhed og Omsorg](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/sundhed-og-omsorg)

                    [Action cards for Sundhed og Omsorg](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/sundhed-og-omsorg/action-cards-for-sundhed-og-omsorg)

                [Førstehjælp - Action card Sundhed og omsorg](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/sundhed-og-omsorg/action-cards-for-sundhed-og-omsorg/foerstehjaelp-action-card-sundhed-og-omsorg)



# Førstehjælp - Action card Sundhed og omsorg

Godkendt af: Byrådet og Afdelingsledelsen - Dato: 1. januar 2022

## Opgave

### At yde førstehjælp på skadessted:

- Tidlig erkendelse og hurtig alarmering – ring 1-1-2
- Tidlig hjertelungeredning (HLR)

### Livreddende førstehjælp

- Sikre luftvejene frie
- Hjertelungeredning, der gøres med hjertemassage: 30 hårde tryk efterfulgt af2 indblæsninger (30:2)
- Stands eventuelle blødninger

### Undersøgelse af den bevidstløse

- Kan man få kontakt – tal højt til personen, rusk forsigtigt i personen
- Tjek vejrtrækning – læg kinden over personens mund og næse - se, lyt & føl efter vejrtrækning

### Hvis personen ikke trækker vejret

- Kald på hjælp
- Alarmer 1-1-2
- Bøj hovedet bagover til der er naturlig modstand og løft samtidig kæben opad og giv hjertelungeredning – 30 tryk på brystkassen lige over spidsen af brystbenet og to indblæsninger
- Fortsæt med HLR til det alarmerede beredskabs personale kommer frem

### Hvis personen trækker vejret, men er bevidstløs

- Lægges i stabilt sideleje, sikre frie luftveje
- Kontroller jævnligt vejrtrækning og bevidsthedsniveau

### Ved mistanke om indre blødning og ved store blodtab

- Læg person fladt og sørg for at personens ben er løftet op f. eks på en stol
- Giv ikke mad og væske

### Ved ydre blødning

- Hold den blødende legemsdel højt
- Tryk direkte mod det blødende sted f.eks. med et klæde
- Læg trykforbinding direkte på det blødende sted

Ved risiko for brud på nakke/ryg må personens krop ikke roteres. Lad personen ligge, hvis vedkommende er vågen og har normal vejrtrækning.

## Andre vigtige opmærksomhedspunkter

- Alle har et lovpligtigt ansvar for at hjælpe et menneske i nød
- Alle, der transporterer borgere erhvervsmæssigt, skal have et førstehjælpskursus

## Links

                            [Indsatsplan - Alvorlig personrettet hændelse - Sundhed og omsorg](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/0ce626cb-3e76-4a36-a28c-c5ea2792d117)

Denne PDF er genereret den  11-04-2026 02.31
