Vold - Social
Indsatsplan godkendt af: Godkendt af Socialchef Dorte Eastwood - Dato: 3. marts 2021.
Socialafdelingen.
Situation
- Vold er den adfærd en person viser, når han/hun truer, skader eller ødelægger genstande eller skader andre personer.
- Voldelig adfærd er fysisk og/eller psykisk overskridelse af et andet menneskes grænse, hvorved personen føler sig truet eller krænket.
- Indsatsen skal virke forebyggende, så volden/truslen om vold optimalt set undgås.
Alarmering
- Alarmen kan komme fra medarbejdere, borgere eller fra tryghedsalarmerne.
- Tryghedsalarmen aktiveres og de lokale procedurer følges.
- Alarmen går direkte til Brand og Redning
Opgaver
- Konflikten skal søges nedtrappet/afviklet.
- Forlad om muligt stedet – vær altid opmærksom på flugtveje.
- Forsøg at tale borgeren til ro og skab ro om situationen.
- Forsøg at skærme andre borgere – få dem fjernet fra stedet.
Handling
- Tilkald om muligt en kollega eller anden form for hjælp.
- Hvis der er fare for overfald, forsøg at forlade lokalet og søg tilflugt i et lokale, der kan aflåses.
- Kontakt hurtigst muligt funktionsleder, der kontakter relevante aktører. Politiet kan inddrages i konfliktløsningen.
Ledelse og organisation
- Medarbejdere, der er involveret i hændelsen, er ansvarlig for at de aftalte procedurer sættes i værk.
- Alle borgere er risikovurderet (beskrivelse i Sensum) og problemadfærd er beskrevet.
Bemanding og udstyr
- Det personale, der er på arbejde, håndterer situationen.
- Efter aftale med funktionsleder kan der indkaldes ekstra personale.
- Alle tilbud har mulighed for tryghedsalarmer.
Kommunikation
- Alle episoder drøftes efterfølgende i AMR-regi og på personalemøder.
- Der udarbejdes en risikovurdering på alle borgere, der skal kendes af alle samarbejdspartnere.
- Eksterne samarbejdspartnere orienteres i det omfang, det giver mening.
Kontaktoplysninger
- Funktionsleder
- Sektionsleder
- Brand og Redning
Se kontaktoplysninger via link nederst på siden.
Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter
Se også det retningsgivende dokument "Forebyggelse af overgreb og voldsomme episoder".
Oprettelse/revision
Denne indsatsplan er udarbejdet af Carsten Andersen og Maibrit Pedersen.
Action cards
Der er ikke knyttet action cards til denne indsatsplan.