Strømafbrydelse, kortvarrig - Social
Indsatsplan godkendt af: Socialchef Martin Husted - Dato: 23. november 2025.
Situation
- Strømsvigt kan være af kort eller længerevarende varighed og ske med eller uden varsel.
- ”Brownout” er en manuel aflastning af elnettet. Aflastningen vil typisk betyde, at et afgrænset område vil være uden strøm i to timer (dog kan dette forlænges). Er der forud for strømafbrydelsen kommet et varsel om, at der kan forekomme strømafbrydelser/brownouts i det efterfølgende døgn, skal medarbejdere forvente, der er tale om et brownout og forberede sig på, at strømafbrydelsen vil vare op til to timer.
- Denne indsatsplan relaterer sig til korterevarende strømafbrydelser af op til to timers varighed. Ved strømafbrydelse af mere end to timers varighed henvises til indsatsplan for forsyningssvigt af el, vand og varme.
Alarmering
- Kontakt Midtjysk Brand & Redning med besked om, at der er strømafbrydelse.
- Ved akutte problemer med elektronisk udstyr kontaktes Teknisk Service-teamet, som er tilknyttet det pågældende tilbud, direkte mandag til fredag mellem 7.00 og 15.00.
- Efter kl. 15.00 på hverdage, i weekender og i forbindelse med helligdage skal akutte opgaver meldes til Midtjysk Brand & Redning på tlf. 89 70 35 99.
Opgaver
- Undersøg årsagen
- Dan overblik over livsvigtigt medicinsk udstyr
- Dan overblik over borgerne
- Tydelig kommunikation om medarbejdernes placering
- Dokumentation
- Medicinadministration
- Opmærksomhed på sengeliggende borgere på lufttrykmadrasser
Handling
Undersøg årsagen
- Undersøg årsagen til strømafbrydelsen, herunder om problemet kan løses lokalt.
Dan overblik over livsvigtigt medicinsk udstyr
- Skab overblik over, hvor mange borgere, der har livsvigtigt medicinsk udstyr som ilt, respirator osv.
- Der skal sikres akut hjælp til livstruede borgere, og indlæggelse kan være nødvendig.
- Alle BPA-borgere med respirator har bærbare respiratorer med batteri, som de kan tage i brug ved strømsvigt.
- Er det ikke muligt at flytte borgere med respirationsudstyr til et område, hvor der er mulighed for strømforsyning, er det højprioritet at undersøge alternativer til ilttilførslen. Indtil hjælp er fremme, foretages manuel respiration.
Dan overblik over borgerne
- Gennemgå opholdsrum og boliger på tilbuddet for at skabe overblik over, hvor borgerne befinder sig.
- Opsøg dem med besked om, at strømmen er forsvundet. Sikr f.eks., at der ikke er borgere, som opholder sig på eksempelvis mørke toiletter, eller at borgere er fanget bag døre, som er lukket i.
- Hvis det giver mening, samles de borgerne, der kan gå selv eller flyttes, i et fælles opholdsrum. En medarbejder bliver sammen med borgerne.
- Er der borgere, som sidder fast i en loftlift, fordi en forflytning har været i gang, da strømafbrydelsen indtraf, flyttes borgeren manuelt ud af liften.
- Kan det ikke lade sig gøre at flytte borgeren fra liften manuelt, kontaktes Midtjysk Brand & Redning.
Tydelig kommunikation om medarbejdernes placering
- Under strømafbrydelse vil overfaldsalarmerne fortsat virke på de tilbud, hvor der er installeret UPS’ere (Uninterruptible Power Supply). Dog vil funktionen, hvor alarmerne fortæller, hvor medarbejderen, som udløser alarmen, befinder sig, ophøre. Alarmen vil fortælle, hvor medarbejderen sidst er registreret inden strømafbrydelsen.
- Medarbejdere bør under strømafbrydelse kommunikere tydeligt til hinanden om, hvor de befinder sig, f.eks. ved at italesætte: ”Jeg går i Hus A” eller lignende.
Dokumentation
- Relevante faglige observationer dokumenteres, hvis muligt, i fagsystemet på mobile enheder.
- Er det ikke muligt at få adgang til netværk, foretages dokumentationen fysisk, og ledelsen og kolleger underrettes herom.
- Dokumentationen overføres efterfølgende til fagsystemet, når strømmen er tilbage.
Medicinadministrering
- Er det ikke muligt at få adgang til medicinkortet i fagsystemet opsøges information om borgernes behov for medicin gennem andre kilder, f.eks. gennem opkald til kolleger i områder uden strømafbrydelse.
- Er det ikke muligt at opsøge information om borgernes behov for medicin, opfordres medarbejderne til at bruge deres faglighed og sunde fornuft.
Opmærksomhed på sengeliggende borgere på lufttrykmadrasser
- Borgere, som er fast sengeliggende på elektriske trykaflastende madrasser, lejres og vendes ofte under strømafbrydelsen, så de undgår tryksår.
Ledelse og organisation
- Medarbejderne er i hvert ledelsesområde ansvarlige for at træffe fagligt ansvarlige beslutninger vedrørende egne borgere i tilfælde af strømafbrydelse.
Bemanding og udstyr
- Den daglige bemanding. Lederen med ansvar for den daglige drift vurderer, om der under strømafbrydelse er behov for ekstra bemanding.
På tilbud, hvor der er installeret UPS, sikrer UPS fortsat drift af netværk. Medarbejdere på tilbud, hvor der ikke er installeret UPS’ere, samt medarbejdere i bostøtten kan få adgang til netværk under strømafbrydelse ved at opsøgeområder, som ikke er ramt af strømafbrydelse, eller ved at opsøge tilbud, hvor der er installeret UPS. - Ved strømafbrydelse om aftenen/natten, anvendes pandelamper og batteridrevne lamper eller andre, alternative lyskilder.
- Anvend fornødenheder fra det lokale lager af vand, mad og hygiejneartikler/værnemidler. Mad i køleskabet kan godt holde sig koldt i køleskabet under strømafbrydelse på to timer.
Kontaktoplysninger
Se kontaktoplysninger via link nederst på siden.
Alle kontaktes via mobiltelefon.
Teknisk Drift-team tilknyttet det enkelte tilbud.
Respirationscenter Vest tlf. 24 77 84 05
IT-konsulent i Socialafdelingen, Karsten Drejer Nielsen tlf. 40 35 40 53
Andre vigtige opmærksomhedspunkter
Medarbejdere og ledere skal være opmærksomme på rutiner for opladning af genopladelige batteridrevne apparater, idet opladning ikke vil være muligt under en strømafbrydelse. Det gælder eksempelvis bærbare pc’er, telefoner, iPads, batteridrevne alarmer, batterier til elektriske kørestole, m.m.
N1 leverer strøm til hele Silkeborg Kommune og tilbyder en SMS-service med information om planlagte strømafbrydelser ifm. reparationer på elnettet.
Der opfordres til, at Socialafdelingens tilbuds telefoner samt lederes telefoner tilmeldes SMS-servicen.
Tilmelding kan ske her N1's hjemmeside n1.dk
Når strømmen er tilbage, kontrolleres det, at alle funktioner, som har manglet strømforsyning, virker som sædvanligt igen. Det gælder særligt velfærdsteknologisk udstyr, som er væsentligt for borgerens trivsel.
Opleves der problemer med elektronisk udstyr, efter strømmen er vendt tilbage, kontaktes i første omgang Teknisk Service-teamet.
Alternativt kan IT-konsulent i staben i Socialafdelingen, Karsten Drejer Nielsen, kontaktes.
Oprettelse/revision
Denne indsatsplan er revideret af Kirstine Svensen, november 2025.
Action cards
Der er ikke knyttet action cards til denne indsatsplan.