---
title: "Pandemier, epidemier og andre smitsomme sygdomme - Social"
description: "Indsatsplan og action cards"
date: "2026-01-22"
created: "2025-07-28"
---

[Hjem](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/)

                    [Afdelingsplaner](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner)

                    [Social](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/social)

                [Pandemier, epidemier og andre smitsomme sygdomme - Social](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/social/pandemier-epidemier-og-andre-smitsomme-sygdomme-social)



# Pandemier, epidemier og andre smitsomme sygdomme - Social

Indsatsplan godkendt af: Socialchef Martin Husted - 24. november 2025.

Socialafdelingen.

## Situation

- En epidemi siges at forekomme, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område.
- Hvis sygdomsudbredelsen bliver verdensomspændende, kalder man det en pandemi.
-
- En sygdom kaldes en epidemi, når sygdommen spreder sig hurtigt og ukontrolleret til et usædvanligt stort antal mennesker inden for et bestemt område.
- Ved en epidemi kan myndighederne anvende specielle regler for forebyggelse og bekæmpelse.
- En særligt smitsom sygdom udgør specielt en trussel for ældre mennesker, personer med svagt helbred og små børn.
- Udbruddet af en særligt smitsom sygdom vil udgøre en trussel for opretholdelsen og videreførelsen af kritiske funktioner i sundheds- og ældreplejen, tilbud på socialområdet mv., idet en stor del af personalet vil være sygemeldt.

## Alarmering

- Sundhedsstyrelsen er den centrale myndighed ved smitsomme sygdomme.
- Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for patientsikkerhed, KL, Region midt og andre myndigheder inddrages efter behov og alarmerer via skriftlig orientering og instruks det kommunale kriseberedskab.
- Socialchefen indkalder krisestaben i Socialafdelingen.
- Medarbejdere informeres om situationen af nærmeste leder.

## Opgaver

- Silkeborg Kommune skal kunne aflaste og støtte regionens sygehuse i situationer med et større udbrud af smitsom sygdom.
- Der kan være tale om alvorlig farlig smitsom sygdom, om biologisk terrorisme, større udbrud af smitsom sygdom i et område, eller en naturlig epidemi, f.eks. influenza.
- Den samlede belastning af sundhedsvæsenet forventes at være betragtelig, idet der også må forventes et betydeligt frafald blandt sundhedspersonalet.
- Fokus vil være på hygiejne, herunder at afbryde smitteveje, pleje af sygdomsramte og sørge for at kritiske funktioner kan opretholdes trods sygemeldinger blandt personale.
- Medarbejderne skal iværksætte hygiejniske foranstaltninger, og i samarbejde med praktiserende læger forebygge og behandle infektioner/epidemiske sygdomme af borgerne i eget hjem/på botilbud.
- Der skal være fokus på, hvordan medarbejderne klædes optimalt på til opgaverne.
- Massevaccination kan komme på tale og andre forebyggende foranstaltninger som f.eks. teststrategier.

## Handling

- De berørte afdelingers indsatsplan for smitsomme sygdomme og evt Action Cards aktiveres.
- Skærpet opmærksomhed på afbrydelse af smitteveje formidles i hele organisationen, herunder håndhygiejne, afstand, brug af værnemidler, rengøring og bortskaffelse af affald.
- Region Midtjylland kontaktes ved behov for brug af karantænefaciliteter, medmindre det er kommunen der bistår med disse.
- Tilrettelæggelse og gennemførelse af massevaccination i samarbejde med almen praksis.
- Krisestaben koordinerer med andre relevante myndigheder, hvordan parterne hurtigt og effektivt kommunikerer, samt hvad opgaverne er.
- Sundhedsstyrelsen vil løbende indhente, bearbejde og udfærdige relevant information og vejledninger til sundhedsvæsenet i regioner og kommuner.

### Derudover vil der evt. være opgaver som:

- Pleje og omsorg til smittede og raske borgere
- Sikre faciliteter til massevaccination og tests
- Sikre værnemidler

## Ledelse og organisation

- Kommunens krisestab har den øverste ledelse.
- Socialafdelingens krisestab har ansvaret for indsatsen i Socialafdelingen, hvor den normale ledelsesstruktur så vidt muligt fortsat er gældende.
- Der informeres løbende til krisestaben fra de forskellige ledelsesområder.
- De infektionshygiejniske retningslinjer følges.

## Bemanding og udstyr

- Ledelsen må forvente højt sygefravær hos medarbejderne.
- Ledelsen vurderer i det enkelte ledelsesområde, om der er behov for at indkalde ekstra personale og hvordan disse klædes på til den
ekstraordinære opgave.
- Der kan være behov for oprettelse af ekstra depot for værnemidler internt i Socialafdelingen.

## Kommunikation

- Kommunens krisestab orienterer krisestaben i Socialafdelingen om aftalerne vedr. håndtering af indsatser og opgaver i forbindelse med smitten.
- Krisestaben i Socialafdelingen orienterer videre driften.
- Orienteringen skal indeholde opdaterede vejledninger omkring forebyggelse af smitte og minimering af smittespredning.
- Driften orienterer løbende tilbage til krisestaben vedrørende status på antal smittede og planlagte og igangsatte indsatser.
- Krisestaben koordinerer og igangsætter de nødvendige handlinger.
- Krisestaben aftaler med relevante myndigheder og samarbejdspartnere, hvordan parterne hurtigt og effektivt kommunikerer.
- Sundhedsstyrelsen vil løbende indhente, bearbejde, og udfærdige relevant information og vejledning til sundhedsvæsenet i regioner og kommuner.
- [Der henvises i øvrigt til Kommunikationsafdelingens indsatsplan for krisekommunikation.](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/fd3aced9-caee-41ab-b4d5-2aa3f0f2bc64 "Der henvises i øvrigt til Kommunikationsafdelingens indsatsplan for krisekommunikation.")

## Kontaktoplysninger

[Kontaktoplysninger til ledere og chefer i Socialafdelingen, samt andre relevante aktører](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/social/delplan-for-socialafdelingen#overskrift7 "Kontaktoplysninger til ledere og chefer i Socialafdelingen, samt andre relevante aktører")

## Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter

### Nyttige hjemmesider med sundhedsfaglige instrukser:

[Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk](https://www.sst.dk/da/ "Sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk")

[Statens Serum Instituts hjemmeside ssi.dk](https://www.ssi.dk/ "Statens Serum Instituts hjemmeside ssi.dk")

[Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside stps.dk](https://stps.dk/ "Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside stps.dk")

[Socialtilsyn Nords hjemmeside socialtilsynnord.hjoerring.dk](https://socialtilsynnord.hjoerring.dk/ "Socialtilsyn Nords hjemmeside socialtilsynnord.hjoerring.dk")

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om generelle forholdsregler i sundhedssektoren
[Se de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer på hygiejne.ssi.dk](https://hygiejne.ssi.dk/retningslinjer/nir "Læs mere om Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer på hygiejne.ssi.dk")

## Oprettelse/revision

Denne indsatsplan er udarbejdet af Kaja Frantzen, 2025.

## Action cards

Action Cards tilknyttet denne indsatsplan (se linkene nedenfor):

- Afbrydelse af smitteveje
- Brug af værnemidler
- Kapacitetsudvidelse

                            [Afbrydelse af smitteveje - Action card Socialafdelingen](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/56bee27a-b4ff-4fd6-8aa5-c8eb3931ed2f)

                            [Brug af værnemidler - Action card Socialafdelingen](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/b0f80d2f-5b01-45d0-83ae-33ba861815de)

                            [Kapacitetsudvidelse - Action card Socialafdelingen](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/3bf7792c-d0e3-419c-baf2-757ab5923f55)

## Links

                            [Kontaktoplysninger Socialafdelingen (](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/social/delplan-for-socialafdelingen#overskrift7)

Denne PDF er genereret den  26-04-2026 20.36
