---
title: "Skybrud og kraftig regn - kommunale bygninger"
description: "Indsatsplan"
date: "2025-12-30"
created: "2025-07-25"
---

[Hjem](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/)

                    [Afdelingsplaner](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner)

                    [Ejendomme](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/ejendomme)

                [Skybrud og kraftig regn - kommunale bygninger](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/ejendomme/skybrud-og-kraftig-regn-kommunale-bygninger)



# Skybrud og kraftig regn - kommunale bygninger

Indsatsplan godkendt af: Ejendomschef Allan Madsen - Dato: 01.01.2026

Hovedfokus er på at stoppe og minimere skaderne mest muligt, herunder at redde, hvad reddes kan, af bygning, installationer og inventar samt at forebygge personskade.

## Situation

- Krisesituationen vedrører kommunale bygninger, hvor skybrud eller kraftig regn har medført skade på bygning og/eller på udearealer.
- Indsatsen retter sig mod medarbejdere, beboere og borgere i de berørte bygninger.

## Alarmering

- Tilstedeværende personale kontakter Teknisk Drift på akutnummer.
- Teknisk Drift informerer områdeleder via telefon.
- Områdeleder informerer Sektionsleder Drift og Vedligehold via telefon.
- Der etableres kommunikation mellem Teknisk Drift områdeleder og den pågældende afdelings leder eller krisestab.
- EJD-krisestab aktiveres, hvis områdeleder i samråd med Sektionsleder for Teknisk Drift finder det nødvendigt.

## Handling

- Teknisk Drift sørger for egen indsats eller for at bestille Midtjysk Brand & Redning eller skadeservice til at forestå det nødvendige.
- Teknisk Drift skal så vidt det er muligt forhindre yderligere skade. De skal sikre, at installationer og inventar tager mindst mulig skade.
- Er der sket vandskade tilkaldes skadeservice til at hjælpe med at opsuge vand med efterfølgende affugtning.
- Vedligehold, Forsikring og Teknisk Drift sørger for videre forløb i forhold til evt. istandsættelse af de ødelagte lokaler.
- Ved udbedring af hændelser på udenomsarealer kan Teknisk Drift bede om assistance fra Entreprenørgården.

## Ledelse og organisation

- Medarbejdere, der er på arbejde i bygningen, har ansvaret for at kontakte Teknisk Drift på deres akutnummer.
- Teknisk Drift har ansvar for at få at få tilkaldt den rette hjælp til indsatsen, hvis de ikke selv kan afværge problemet og sikre fortsat drift.
- Teknisk Drift opdaterer løbende områdeleder, som kan informere videre til sektionsleder og herfra krisestaben, hvis nødvendigt.

## Bemanding og udstyr

- Teknisk Drift team, som er tilknyttet bygningen og pågældende områdeleder. Hvis nødvendigt deltager også en medarbejder Vedligehold.
- Skadeservice/Entreprenør kan tilkaldes efter behov.

## Kommunikation

### Intern kommunikation

Teknisk Drift områdeleder sikrer i samarbejde med Sektionsleder Drift og Vedligehold, at alle berørte afdelinger bliver orienteret om situationen. Hvis EJD-krisestaben indkaldes, overtager den kommunikationsansvarlige denne opgave.

### Ekstern kommunikation

Finder EJD-krisestaben det nødvendigt at inddrage kommunikationschefen, sørger den kommunikationsansvarlige for dette.

## Kontaktoplysninger

Midtjysk Brand & Redning tlf.: 89 70 35 99

Områdeleder vagt tlf.: 30 53 18 95

Sektionsleder Drift og Vedligehold Poul Rey tlf.: 51 18 53 30

Sektionsleder Forsikring Søren Overgaard tlf.: 40 20 45 50

Ejendomschef Allan Madsen Tlf.: 42 59 18 18

Kommunikationschef Hans Mogensen tlf.: 61 15 47 17

Entreprenørgården tlf.: 89 70 50 00

## Oprettelse/revision

Denne indsatsplan er udarbejdet af Ejendomme /Malene Rise.

Denne PDF er genereret den  24-04-2026 17.00
