---
title: "Gasudslip - Solbo - Action card"
description: "Action card - Alvorlig ulykke - Børn og Familie"
date: "2026-06-16"
created: "2026-06-16"
---

[Hjem](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/)

                    [Afdelingsplaner](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner)

                    [Børn og Familie](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/boern-og-familie-3)

                    [Action cards for Børn og Familie](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/boern-og-familie-3/action-cards-for-boern-og-familie)

                [Gasudslip - Solbo - Action card](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/afdelingsplaner/boern-og-familie-3/action-cards-for-boern-og-familie/gasudslip-solbo-action-card)



# Gasudslip - Solbo - Action card

Godkendt af: Afdelingschef Jette Stencel - Dato: Juni 2026

## Opgave

Gasudslippet kan forårsage forgiftningsfare samt brand eller eksplosion.

Opgaven er at sikre at ingen beboere kommer til skade under gasudslip. Der skabes overblik over situationen og sikres at alle børn og unge bliver bragt i sikkerhed.

Der er installeret gasdetektorer i fyrrum, tørrekælder samt i depotrum med hovedmåler.

Der skal altid foretages nødopkald tlf. 112 ved gasudslip uanset udslippets omfang.

 Ved alle ansættelser instrueres nyansat personale i brandprocedurer, placering af slukningsudstyr, evakueringsteknik, flugtvejes placering samt hovedstophanes placering i kælderrum.

## Hvem

Ledelsen på Solbo og det tilstedeværende personale på Solbo er ansvarlige for at udføre opgaven.

## Hvornår

Umiddelbart når hændelse konstateres.

## Handling

Gasudslippet kan forårsage forgiftningsfare samt brand eller eksplosion Målet med indsatsen er at sikre at ingen beboere kommer til skade under gasudslippet. Der skal skabes overblik over situationen og sikre at alle børn og unge bliver bragt i sikkerhed.

Ved gasalarm eller gaslugt alarmeres det tilstedeværende personale. Foretag nødopkald tlf. 112.

Tilkald kollegial hjælp med tryghedsalarm.

Red menneskeliv: Er der mennesker i øjeblikkelig fare, så red dem først!

Åbn kælderdøren, så gassen kan sive ud. Luk om muligt hovedstophane, hvis det er forsvarligt at gå ind i kælderen.

Følg instruksen fra 112 og påbegynd evakuering af børn og unge til evakueringspunkt, hvis 112 ønsker evakuering.

Udpeg en medarbejder, som danner overblik over hvor mange der er til stede på Solbo. Denne medarbejder placerer sig ved hovedindgangen og videregiver overblikket til Brandvæsnet og fortæller: Er alle kommet ud?

Advar og evakuér andre personer i fare.
Samlingssted ved garagen i sikkerhed fra gasudslippet.
Brug ikke elevatoren.

Informere Ledelsen

Benyt busserne til at køre væk med beboere, som ikke kan opholde sig på samlingsstedet. Sikre at medarbejderen med overblikket ved hvem der kører afsted i bussen.

## Bemanding

Ledelsen på Solbo og det tilstedeværende personale på Solbo er ansvarlige.

Sektionsleder i Familie og Børnehandicap skal underrettes.

Sektionsleder, eventuel i samarbejde med kommunikationsafdelingen, er ansvarlig for den eksterne kommunikation.

## Udstyr

Intet særligt udstyr.

## Kontaktoplysninger

Familie og Børnehandicap - Solbo

Børnecenter Solbo
Dybdalsvej 13, Resenbro
8600 Silkeborg

## Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter

Intet angivet.

## Oprettelse/revision

Dette action card er udarbejdet af Solbo.
Godkendt af Jette Stence, juni 2026

## Links

                            [Indsatsplan - Alvorlig ulykke - Børn og Familie](https://beredskabsplan.silkeborg.dk/MOLIRIPAGE/6eb489f4-2cb1-4a31-9c24-e40b682ee0c8)

Denne PDF er genereret den  17-06-2026 05.31
