Omsorgssystemet nedbrud og driftsforstyrrelser - Action Card

Oprettelse/revision
Dette action card er udarbejdet af Ulla Jørgensen
Gennemgået i Beredskabsgruppen
Godkendt af Inge Bank / Lederforum den 6. december 2017

Omsorgssystemet, nedbrud og driftsforstyrrelser

Opgave:

Sikre, at visiterede borgere får den nødvendige hjælp på trods af Omsorgssystemets-/ IT-nedbruddet

Hvem:

Alle brugere af omsorgssystemet i Sundhed og Omsorg + følgende herunder:
• Private leverandører
• Omsorgstandplejen
• Videnshus Dybkær
• Brand og Redning
• Kjellerup Friplejehjem

Hvornår:
Ved nedbrud af omsorgssystemet/IT Nedbrud

Handling:

Alle grupper skal have en arbejdsgang, der sikrer, at der hver uge udskrives/opbevares nødlister (weekendlister – kørelister/planlagte ydelser , så der sikres kontinuitet i borgerforløb– obs medicinskemaerne skal ikke udprintes).
• Listerne kan være i papir eller på USB pen (med kode). Materialet skal opbevares et sikkert og kendt sted.
• Ved IT-nedbrud findes listerne frem, så borgerne kan få den visiterede hjælp.

Dokumentation:

Dispositioner foretaget i løbet af vagten nedskrives og dokumenteres efterfølgende i omsorgs systemet ved normal drift.
Ved normal drift, skal lokalleder/ledelsen samle op på forløbet.


Uventet nedbrud – inden for normal arbejdstid:

• Kontakt andre kollegaer både i eget område og i andre områder og afklar om problemet er gældende for alle. Hvis alle har problemet så kontakt IT afdelingen og IT konsulenterne i Sundhed og Omsorg
• Find nødlisterne frem og hjælpen til borgerne ydes efter disse lister
Uventet nedbrud – uden for normal arbejdstid:
• Sundhed og Omsorg har indkøbt driftsovervågning af KMD Care hos KMD, således at der er mulighed for at kontakte KMD på helligedage og i weekender, såfremt der er problemer med KMD Care. Denne ordning omfatter ikke problemer med Silkeborg Kommunes netværk.
Find nødlisterne frem og yd hjælpen til borgerne efter disse lister
FMK MEDICIN:
Nedbrud, hvor medicinskemaerne ikke kan tilgåes via Omsorgs systemet.
Ved nedbrud af Care kan medicinkort ses via SmartCare på en mobil enhed. Vær opmærksom på, at medicinkortet ved manglende netadgang ikke er opdateret siden sidste netadgang.
1.Som hovedregel gives doseret medicin ved totalt nedbrud af Omsorgs systemet.
2.Borger, hvor der er tvivl om - eller ændringer af medicinen.
•Kontakt en sygplejerske , som kan oplyse antal tabletter og andre medicinordinationer fra FMK-online. Alle sygeplejersker har direkte adgang til FMK-online.
•Aftal internt i gruppen, hvem der tager kontakt til sygeplejersken.

•Aftal med sygeplejersken , hvordan dispensering og administration håndteres i nedbrudsperioden – nedskriv aftalerne.

Bemanding:

Personalet på vagt.

Kontaktoplysninger:

Se kontaktoplysninger – Akutte IT numre i beredskabsplanens højre menu.