Pandemier, epidemier og andre smitsomme sygdomme - Indsatsplan

Udarbejdet af: Marie Louise Daugård
Godkendt af: Byrådet
Dato: 18. december 2017

Situation:

En epidemi siges at forekomme, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område. Hvis sygdomsudbredelsen bliver verdensomspændende, kalder man det en pandemi.

I Danmark regnes det for en epidemi, når antallet af sygdomstilfælde bliver fordoblet på en uge. Ved en epidemi kan myndighederne anvende specielle regler for forebyggelse og bekæmpelse.

En særligt smitsom sygdom udgør specielt en trussel for ældre, personer med svagt helbred og små børn.

Udbruddet af en særligt smitsom sygdom vil udgøre en trussel for opretholdelsen og videreførelsen af kritiske funktioner i ældreplejen, botilbud på handicap og psykiatriområdet, institutioner, pasningstilbud mv., idet en stor del af personalet vil være sygemeldt. 

Alarmering:

Sundhedsstyrelsen er den centrale myndighed ved smitsomme sygdomme.
Sundhedsstyrelsen eller AMK, som leder indsatsen på regionens vegne, alarmerer via skriftlig orientering og instruks det lokale redningsberedskab og Sundheds- og Omsorgsafdelingen. 

Beredskabsdirektøren eller Sundheds- og Omsorgschefen indkalder krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure. Krisestaben aktiverer de berørte driftsområders sundhedsberedskab.
Personale med direkte borgerkontakt informeres om situationen. 

Opgaver:

Silkeborg Kommune skal kunne aflaste og støtte regionens sygehuse i situationer med et større udbrud af smitsom sygdom. Der kan være tale om alvorlig farlig smitsom sygdom, om biologisk terrorisme, større udbrud af smitsom sygdom i et område, eller en naturlig
epidemi, f.eks. influenza.

De kritiske funktioner vil formentlig kun kortvarigt være under voldsomt pres, idet sygdommens
varighed hos det i øvrigt raske individ normalt er 3-7 dage, længere tid ved ældre svækkede
borgere.

Den samlede belastning af sundhedsvæsenet forventes at være betragtelig, idet der også må forventes et betydeligt frafald blandt sundhedspersonalet.

Fokus er på at afbryde smitteveje, pleje sygdomsramte og sørge for at kritiske funktioner kan opretholdes trods sygemeldinger blandt sundhedspersonale.

Medarbejderne skal i samarbejde med praktiserende læger iværksætte hygiejniske foranstaltninger, forebygge og behandle infektioner/epidemiske sygdomme af
borgerne i eget hjem/plejehjem. Massevaccination kan komme på tale og andre forebyggende foranstaltninger”.

Handling:

De berørte afdelingers indsatsplaner og Action Cards aktiveres.

Kommunens sundhedspleje håndterer situationen i forhold til børn og unge på skoler og institutioner.

Handicap og Psykiatriafdelingen varetager opgaven ift. botilbud på handicap- og psykiatriområdet.

Kommunens ældrepleje skal pleje syge og smittede, der opholder sig på plejecentre, midlertidige pladser og i eget hjem.

Skærpet opmærksomhed på afbrydelse af smitteveje formidles i hele organisationen, herunder håndhygiejne, uniformshygiejne, rengøring og bortskaffelse af affald.


• Region Midtjylland kontaktes ved behov for brug af karantænefaciliteter
• Tilrettelæggelse og gennemførelse af massevaccination i samarbejde med almen praksis.

Krisestaben aftaler med Sundhedsstyrelsen, Tilsyn og Rådgivning Nord, Styrelsen for Patientsikkerhed og AMK, hvordan parterne hurtigt og effektivt kommunikerer.
Sundhedsstyrelsen vil løbende indhente, bearbejde, og udfærdige relevant information og vejledning til sundhedsvæsenet i regioner og kommuner.

• Modtagelse af masseudskrevne patienter fra sygehus Pleje og omsorg til smittede og raske ældre i eget hjem, på plejecenter og Midlertidige pladser
• Faciliteter til massevaccination
• Beskyttelse af børn og unge
• Sikre værnemidler

Ledelse og organisation: 

Krisestaben har den øverste ledelse, hvorefter kommunens normale ledelsesstruktur så vidt muligt fortsat er gældende.
Der informeres løbende til krisestaben fra de forskellige driftsområder.

Hygiejneorganisationen aktiveres og inddrages efter behov. De infektionshygiejniske retningslinjer følges.

Bemanding og udstyr:

Ledelsen må forvente højt sygefravær hos medarbejderne. Ledelsen vurderer i det enkelte driftsområde, om der er behov for at indkalde ekstra personale.
Hvis der er særligt beskyttelsesudstyr, som skal benyttes, vil Sundhedsstyrelsen udmelde dette. 

Kommunikation:

Krisestaben i Sundheds- og Omsorgsafdelingen orienterer driften om smittefarer, når AMK aktiverer
sundhedsberedskabsplanen i Silkeborg Kommune. Orienteringen skal indeholde vejledning omkring forebyggelse af smitte og minimering af smittespredning.

Driften orienterer tilbage til Krisestaben vedrørende status på antal smittede og planlagte og igangsatte indsatser.

Krisestaben koordinerer og igangsætter de nødvendige handlinger.
Krisestaben aftaler med Sundhedsstyrelsen, Rådgivning og Tilsyn Nord, Styrelsen for Patientsikkerhed og AMK, hvordan parterne hurtigt og effektivt kommunikerer.
Sundhedsstyrelsen vil løbende indhente, bearbejde, og udfærdige relevant information og vejledning til sundhedsvæsenet i regioner og kommuner.

Kommunikationsafdelingen igangsætter plan for krisekommunikation. 

Kontaktoplysninger:

AMK
Brand- og Redning
Tilsyn og Rådgivning Nord, Styrelsen for Patientsikkerhed
Sektionsledelser
Lokalledere
Hygiejnekonsulent
Almen praksis
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen

Andre vigtige opmærksomhedspunkter:

Der kan opstå et behov for at oprette et karantænecenter for at isolere smittebærere. Det er Sundhedsstyrelsen eller Epidemikommission, der træffer beslutning om aktivering af disse centre.
Ved mistanke om sygdom under Epidemiloven alarmeres Epidemikommissionen via til politiet på 114 eller til AMK-beredskabet på 8949 2233.

Ansvaret for karantænecentret ligger hos regionen. Regionen har indgået aftale med Beredskabsstyrelsen om karantænefaciliteter. Karantænefaciliteter skal anvendes til at kunne karantænesætte et større antal personer, hvor der er en risiko for, at de er smittebærere af en livstruende, farlig og smitsom sygdom.
Regionen forestår planlægning af indretning, drift, administration og bemanding af karantænecentrene.

Nyttige hjemmesider med sundhedsfaglige instrukser
Sundhedsstyrelsen www.sundhedsstyrelsen.dk
Statens Serum Institut www.si.dk