Massevaccinationer - Indsatsplan

Udarbejdet af: Marie Louise Daugård
Godkendt af: Byrådet
Dato: 18. december 2017

Situation:


I forbindelse med smitsomme sygdomme, herunder epidemi og pandemi, skal Silkeborg Kommune i samarbejde med praktiserende læger iværksætte hygiejniske foranstaltninger for at hjælpe borgere og begrænse smitten.

Ved massevaccination er det de praktiserende læger, der varetager den egentlige vaccination af borgerne. I særlige situationer kan det blive nødvendigt, at kommunens sundhedspersonale deltager i afviklingen af vaccinationer.

Alarmering:


Sundhedsstyrelsen underretter via skriftlig orientering og
instruks til såvel det lokale redningsberedskab og
kommunens sundheds- og omsorgsafdeling.

Beredskabschefen eller Sundheds- og Omsorgschefen indkalder krisestaben. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben.
Krisestaben underretter ledere for de berørte afdelinger.

Den enkelte leder informerer herefter ud i egen organisation.

Opgaver:


Beslutningen om at vaccinere hele eller dele af befolkningen træffes af nationale sundhedsmyndigheder i den konkrete situation.

Silkeborg Kommune skal varetage vaccinationen af kommunens medarbejdere.

Sundheds- og Omsorgsafdelingen planlægger og koordinerer massevaccinationen i Silkeborg Kommune.

Handling:


Sundhedsstyrelsen vil typisk anbefale vaccination af sundhedsfagligt personale i det kommunale sundhedsvæsen samt personale med særligt vigtige funktioner i den kommunale forvaltning f.eks. brandmænd.

Vaccinationsstederne skal være bemandet med praktiserende læger og sygeplejersker med vaccinationskompetence.

Vaccination af ældre, syge og handicappede, som ikke kan komme hjemmefra, foretages enten af en praktiserende læge eller af hjemmesygeplejersker på delegation fra en læge.

Udførelse:
• Krisestaben udpeger vaccinationssteder.
• Ledelsen for de berørte personalegrupper udarbejder navnelister over de medarbejdere, som skal vaccineres og aftaler tid og sted for vaccination
• Sundheds- og Omsorgsdelingen bestiller vaccine,
kanyler og affaldsbeholdere til risikoaffald, så det er klar på vaccinationsstederne.

Vaccinationen kan eventuelt foregå på følgende adresser:
• Silkeborg, Brandstation Silkeborg, Bredhøjvej 10 (Brand og Redning)
• Kjellerup, Brandstation Kjellerup, Søndergade 69 (Brand og Redning)
• Them, Toftevang plejecenter, Silkeborgvej 31 (Sundheds- og Omsorgsafdelingen)
• Gjern, Karolinelundcentret, Karolinelundsvej 15 (Sundheds- og Omsorgsafdelingen)

Valget af konkrete vaccinationssteder afhænger af hvor
mange, der skal vaccineres, og hvilke grupper, der er tale
om.

Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for distribution af vaccine.

Kommunes sundhedsberedskab vil følge anbefalinger fra
Sundhedsstyrelsen, herunder retningslinjer for forebyggende indsats.

Borgere i risikogruppen skal henvende sig til egen læge og aftale nærmere om eventuel vaccination.


Ledelse og organisation:


Organiseringen vil afhænge af Sundhedsstyrelsens vejledning og rådgivning.

Den daglige leder for de afdelinger, som anbefales vaccineret er ansvarlig for:
• Udarbejdelse af lister over de medarbejdere, som skal vaccineres
• Fremsendelse af lister til krisestaben
• At alle medarbejderne informeres om sygdommenes symptomer og smitteveje

Sundhed- og Omsorgsafdelingen koordinerer indsatsen.

På hvert vaccinationscenter etableres en lokal ledelse,
bestående af:
• En administrativ medarbejder fra kommunen
• En sygeplejerske fra plejecenter/hjemmesygeplejen
• En af de udpegede praktiserende læger

Bemanding og udstyr:


Vaccinationsstederne indrettes med borde, stole og beholdere til risikoaffald.

Sundhed- og Omsorgsafdelingen udpeger vaccinationspersonale og sørger for vagtplaner mm.

Kontaktoplysninger:


Sundhedsstyrelsen
Praksiskonsulent
Lokalledere
Sektionsledelse
Lederforum