Lægemiddelberedskab - Indsatsplan

Udarbejdet af: Marie Louise Daugård
Godkendt af: Byrådet
Dato: 18. december 2017

Lægemiddelberedskab, herunder utensiler, personlige værnemidler, forbindinger og andet materiel.


Situation:

I forbindelse med pludseligt opståede hændelser kan der være behov for en større mængde af lægemidler og medicinsk udstyr end normalt, og i disse tilfælde skal Silkeborg Kommune iværksætte sit lægemiddelberedskab.

Der skal overvejes lægemiddelberedskab både i forhold til konventionelle hændelser og i forhold til CBRNE hændelser. Lægemiddelberedskab i kommunen består af medicinsk udstyr, så som utensilier, personlige værnemidler, forbindsstoffer og hjælpemidler.

Kommunens lægemiddelberedskab består af ekstra
medicinsk udstyr såsom personlige værnemidler, forbindinger og andet materiel.

Alarmering:


Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben.

Krisestaben kan kontakte Region Midtjyllands
lægemiddelberedskab på Hospitalsapoteket Aarhus via
omstillingen på Aarhus Universitetshospital 78 45 00 00

Opgaver :


• Vurdering af behov for medicinsk udstyr i hjemmeplejen, på plejecentre, i relevante døgninstitutioner samt den kommunale tandpleje, både hvad angår type og mængde
• Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr der ikke – eller kun sjældent – anvendes i dagligdagen
• Aftale med regionen omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær udskrivning
• Samarbejde med omkringliggende kommuner, herunder aftale om gensidig assistance i tilfælde af akut behov for supplerende medicinsk udstyr
• Samarbejde med lokale apoteker, herunder dosisdispensering og bortskaffelse af medicinaffald mv.
• Distribution til hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner mv.
• Kontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer.


Når en hændelse indtræder, skal ledelsen af krisestaben i
samarbejde med Regionen sørge for:
• Vurdering af behov (forbrug)
• Fremskaffelse af supplerende lægemidler og/eller medicinsk udstyr (forsyning)
• Distribution (fordeling)

Lægemiddelberedskabet kan omfatte:
• Antidoter (modgifte)
• Medicins udstyr som skyllevæsker og dialysevæsker
• Blodkomponenter via Blodcenter Midt
• Utensilier (sprøjter, kanyler og infusionssæt)
• Forbindingsstoffer

Handling:

Myndighedsopgaver i forbindelse med lægemiddelberedskabet varetages af Sundhedsstyrelsen. Regionen har ansvar for planlægningen.

Kommunerne har svar for at planlægge for tilvejebringelse af lægemidler til den primære sundhedstjeneste for de kommunale institutioner.

Værnemidler, forbindinger og andet materiel kan hentes på Rødegård plejecenter, hvor der er etableret et nøddepot. Rødegård kan kontaktes på 89 70 44 71

Ved behov for hjælpemidler kan Hjælpemiddeldepotet kontaktes kl. 08-16 på 89 70 50 50 og kl. 16-08 på 20 55
82 11

Regionen har et lægemiddelberedskab. Jævnfør Region Midtjyllands plan for sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab medgives der medicin og hjælpemidler i fornødent omfang. Det vil sige, indtil patienten selv eller med kommunens og den praktiserende læges hjælp har etableret den nødvendige assistance.

Patienter, der udskrives ekstraordinært, vurderes individuelt, og hvor der er et særligt behov for medicin, som patienten ikke i forvejen er i behandling med eller som den private apoteker ikke vurderes at ligge inde med, forsynes patienterne med den fornødne medicin op til 48 timers forbrug.

Ledelse og organisation:


Sundhedsberedskabsledelsen/Sundheds- og Omsorgschefen har ansvaret for at bedømme situationen og iværksætte relevante tiltag.

Afhængig af situationen vil én eller flere ledere blive inddraget. De områder, der modtager ekstraordinært udskrevne borgere, vil i første omgang blive inddraget. De skal samarbejde med:
• Region Midtjylland
• Hospitalsenheden Vest
• Praksiskonsulenter og de praktiserende læger samt
• Apotekerne.

Bemanding og udstyr:


Medarbejdere på vagt.

Kommunikation:


Sundhedskrisestaben er ansvarlige for både den interne og eksterne kommunikation.

Kontaktoplysninger:


Sundhedsstyrelsen
Sundheds- og Omsorgschefen
Hjælpemiddeldepotet
Akutdepotet Rødegård plejecenter
Lederforum
Lokalledere
Hospitalsapoteket Aarhus, Aarhus Universitetshospital