Hedebølge - Action Card

Udarbejdet af: Marie Louise Daugård
Godkendt af: Inge Bank
Dato: 18. december 2017

Opgave:

Ekstra tilsyn og vejledning til udsatte borgere, evt. må ekstra personale indkaldes.
Prioritering af opgaver.
Sørge for, at der bestilles rigeligt med drikkevarer.
Personalet varsles og opdateres med forebyggelse og førstehjælp til varmeskaderne.
Forebygge indlæggelser pga. dehydrering og hedeslag.

Hvem:

Medarbejdere på vagt
Disponatorer i forhold til planlægning af opgaverne
Visitationen

Hvornår:

Opgaven forudsættes at være varslet af DMI, med kortere eller længere frist, hvorfor planlægningen som udgangspunkt sker i dagtiden.

Handling:

For borgere over 65 år
Den naturlige aldring mindsker muligheden for at svede og derved at sænke kroppens temperatur naturligt. Kroppen er ikke altid i stand til at opfatte og reagere på
temperaturstigninger, samtidig med at man ikke så let føler tørst. Det øger risikoen for hedeslag. Sørg derfor for at borgerne får rigeligt at drikke, også selvom der ikke føler tørst.

Forældre til spædbørn og småbørn
Spædbørn og småbørn kræver særlig opmærksomhed i varmen og er meget afhængige af hjælp til hensigtsmæssig af- og påklædning i varmen. Spædbørn og småbørn skal tilbydes rigeligt at drikke - også selvom de ikke beder om det. Efterlad aldrig børn i en parkeret bil.

Borgere med kronisk sygdom og fast medicin
Hvis borgeren har en kronisk sygdom og tager medicin fast, skal borgeren være særligt opmærksom på at få rigeligt at drikke. Det anbefales, at borgeren i meget varme, drikker 1½ gang så meget, som borgeren plejer pr. dag - også selvom borgeren ikke føler tørst.

Mange kroniske syg sygdomme giver dårligere evne til at svede, og dermed dårligere evne til at sænke kropstemperaturen naturligt. Sygdommene kan også give ringere følsomhed for tørst. Det betyder, at man kan blive alt for varm uden advarsel.

Mennesker med astma og/eller en anden kronisk luftvejslidelse, kan være mere udsat for symptomer, når lufttemperaturen er høj i en længere periode. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne er opmærksomme på, om medicindosis skal reguleres, og at borgeren i videst muligt omfang prøver at undgå de steder med højest forureningsniveau.
Alle bør i størst mulig omfang opholde sig i skygge.

Medicin, der ikke tåler temperaturer over 25 °C
Medicins holdbarhed er ofte afhængig af, at det opbevares ved maksimalt 25 °C.

Kontroller derfor om der er medicin, der skal opbevares i køleskab i den varmeste periode - se "Sol, varme og medicin".

Førstehjælp, mens man venter på hjælp:
• Den varme påvirkede person skal bringes i skygge og helst i kølige omgivelser.
• Personen skal afklædes.
• Personen, der er ved bevidsthed, skal have noget at drikke – fx koldt vand med 1 spiseskefuld salt i 1 liter vand.

Bemanding:

Medarbejdere på vagt 

Kontaktoplysninger:

Ambulance
Lokalledere
Sygeplejen
Visitationen

Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter:

Symptomer på hedeslag:
• Ekstrem høj kropstemperatur. Ved kropstemperatur over 41 °C er situationen alvorlig og ved temperaturer over 42 °C vil der ofte bl.a. opstå celleskader på vigtige organer.
• Tiltagende utilpashed, mathed, hovedpine og svimmelhed.
• Forandringer i mental status: angst, dårlig kontaktbarhed, forvirring, besvimelse, bevidstløshed og kramper.
• Rød, varm og tør hud, dvs. nedsat eller ophævet svedproduktion.
• Hurtig og kraftig puls.
• Nedsat urinproduktion af tiltagende mørk gullig farve, dvs. tegn på væske/saltmangel.

Vær opmærksom på at ikke alle symptomer som beskrevet ovenfor behøver at være til stede samtidig, for at hedeslag skal mistænkes. Ved hedeslag eller mistanke om begyndende hedeslag:

Personen bør snarest tilses af en læge.

Tilkald ambulance ring 1-1-2