Evakuering af plejecenter/bygninger, anvendt af Sundhed og Omsorg - Indsatsplan

Udarbejdet af: Ulla Jørgensen og Sundhed og Omsorgs arbejdsgruppe for beredskabsplaner
Godkendt af: Inge Bank / Lederforum
Dato: 6.december 2017

Brand på plejecenter/bygninger, der anvendes af Sundhed og Omsorg

Situation:

Der opstår en brand på et plejecenter eller bygning, som kan medføre:
• At borgerne/personalet skal evakueres.
• At borgerne skal genhuses, hvis det ikke er muligt at opholde sig på plejecentret.

Alarmering:

Personalet ringer 1- 1-2.

I - Hvem du er, funktion (Oplys præcis adresse , evt.
speciel adgangsvej – aftal mødested)
S - Hvor du ringer fra
B – Hvad er der sket
A – Vurdering af situationen
R – Hvad skal vi gøre

Opgaver :

Varslingsinstruksen for bygningen træder i kraft

Få alle ud -når alle er ude af bygningen -Skab overblik:

Evakueringsinstruksen for bygningen aktiveres
Herunder afdækkes:
• Er der særlige behov, der skal tilgodeses for de genhusede, herunder pleje, pasning, medicinering, udstyr etc.?
• Krisehjælp til borgere/personale.

Handling:


Brand og Redning er den primære aktør ved alle typer af brande.

Der henvises til Varslings- og Evakueringsinstruksen for den enkelte bygning. Instruksen indeholder planer for evakuering samt alarmering af interne og eksterne aktører.

Ved større brande kan Sundhedskrisestaben alarmeres.
Ved behov for genhusning kontaktes de(t) plejecenter, som der henvises til i den lokale Evakueringsinstruks.
Bekæmp:
• Forsøg at slukke branden med nærmeste egnede brandmateriel.
• Luk alle vinduer og døre – men lås ikke
• Udsæt ikke dig/andre selv for risiko

Redning/evakuering:
• Forlad bygningen øjeblikkeligt, hvis du føler dig truet af situationen
• Bring personer væk fra farezonen
• Føler du dig ikke truet, (og telefonen virker). Meld ”brand” – og at bygningen skal evakueres
• Besvar ikke interne opkald på telefonen i en brandsituation
• Evakuér personerne til samlingspladsen ( vær opmærksom på at nævne på særlige steder i bygningen- ex. toiletter, der ligger afsides.)
• Medbring liste over personale på arbejde medbringes til samlingspladsen

Samlingspladsansvarlig:
• En medarbejder påtager sig rollen som samlingspladsansvarlig, indtil en leder kommer til stede
• Den ansvarlige uddelegerer opgaver og modtager hjælp med organisering af opgaver – fra kolleger
• Meddel overfor forsamlingen - højt og tydeligt - at du er den samlingsplads ansvarlige

Fortæl at:
Personerne skal tage opstilling gruppevis
Såfremt nogen savnes - så skal du have det at vide
Registrer evt. savnede personer og deres forventede opholdssted.Orientér personalet om det videre forløb.


Ledelse og organisation:

Normalt vil en brand ikke aktivere Sundhedskrisestaben.

Indsatsledelsen fra Brand og Redning leder indsatsen.

Lokallederen samarbejder med indsatsledelsen og leder personalet på vagt.
Sundhedskrisestaben kan efterfølgende blive involveret med henblik på genhusning af beboerne fra det ramte plejecenter.
Genhusningen vil finde sted på andre plejecentre i kommunen


Bemanding og udstyr:

Bemandingen er følgende:
• Personalet på vagt
• Brand og Redning

Kommunikation:


Personalet på vagt informerer lederen om branden.

Brand og Redning informere lederen om branden og dens konsekvenser.

Lederen informerer sektionslederen.

Sektionslederen vurderer, eventuelt i samarbejde med
Sundhed- og Omsorgschefen om Sundhedskrisestaben skal indkaldes.

Lokallederen er ansvarlig for, at pårørende orienteres om situationen og en eventuel evakuering.

Ledelsen koordinerer og tilrettelægger informationen til borgerne, som bl.a. formidles via kommunens kommunikationskanaler.

Brand og Redning vurderer om branden har konsekvenser for lokalområdet og melder dette ud.

Kontaktoplysninger:

• Se kontaktoplysninger i beredskabsplanens højremenu.
• Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af Sundhedskrisestaben, hvis denne skal aktiveres.

Personalets viden om forholdsregner ved brand Forebyggelse:
Alle plejecentre har en opdateret varslings- og evakueringsinstruks
Øvrige bygninger har en opdateret brandinstruks

Den vigtigste forebyggende indsats er at sørge for, at alt personalet gennemgår/deltager i:
• Brandskolen – Elæring (1 x hvert 2. år)
• Instruktion i lokalt brandanlæg
• Gennemgang af lokale instrukser
• Lokale øvelser i beredskabshændelser (evakueringsøvelser mm.)

Andre vigtige opmærksomhedspunkter

ILT flasker i boligen
Ilt (oxygen) flaskerne kan eksploderer ved brand

Dokumenter tydeligt, at der er iltflasker i hjemmet.

Begræns antallet af iltflasker i hjemmet til et minimum
Informer om forholdsregler (undgå rygning, åben ild, stearinlys)

Lederen sikre, at de personer, der opholder sig i boliger, med iltflasker (borger, pårørende samt personale) er informeret om forholdsregler.

Information:
• Der skal være informationsmateriale om Ilt (oxygen) håndtering ved iltflaskerne. Informationsmateriale indhentes hos leverandøren af iltflaskerne.

Procedure gældende for plejecentrene

Retningslinjer fra Brand og Redning:
Det er den person, der går brandtilsyn på den enkelte matrikel, som beslutter proceduren i forhold til håndtering af iltflasker.
Lokal procedure aftales med Brand og Redning

Skiltning:
Der skal være et ilt skilt på dørkarmen, i øjenhøjde.

Man kan derudover sætte skilt op forneden på dør. Selvlavet lamineret skilt er gyldigt (se bilag)

Iltbehandling
Åben ild /Ryger borgeren
Forebyggelse:

Under rygningen skal iltslangen fjernes og borgeren skal opholde sig minimum 2 meter fra iltslangen/flasken.

Ilten skal min. have en afstand på minimum 2 meter fra brændeovn, stearinlys, gasblus og øvrige kilder med åben ild.
Se også Retningslinje: Iltbehandling og Rygning i Faglig Håndbog
Øvrige Sikkerhedsregler:
• Læg aldrig en ilt brille fra dig uden at slukke for ilttilførslen.
• Luk for ilt-udstyret, når det ikke er i brug.
• Brug aldrig værktøj/ forsøg ikke selv at reparere ilt-udstyret.