livsvigtig hjælp og medicin - Action Card

Oprettelse/revision
Dette action card er udarbejdet af Ulla Jørgensen
Gennemgået i Beredskabsgruppen
Godkendt af Inge Bank / Lederforum den 6. december 2017

Action card til indsatsplanen 3. Ekstremt vejrlig

Livsvigtig medicin og plejeydelser og mad

Opgave:

Sikre borgere, der har behov for livsvigtig hjælp og livsvigtig medicin og borgere, der af andre årsager ikke kan undvære besøg

Hvem:

Lokallederen vurderer om nødberedskabet skal aktiveres.
• I aften- nattevagt påtager én sygeplejerske i sektionen den koordinerende rolle
• Brand og Redning kontaktes

Hvornår:

Opgaven skal udføres, når der varsles – og under ekstreme vejrforhold, der gør vejene ufremkommelige eksempelvis på grund af voldsomt snefald, snefygning, isslag og storm m.v.
Varsling:
Processen forudsættes, at være varslet af DMI, med kortere eller længere frist, hvorfor planlægningen som udgangspunkt sker i dag tiden.

Forberedelse og Handling

Brug varslingstiden til forberedelse
Prioritering af hjælp til borgerne:
Borgere, der ikke kan klare sig uden hjælp til livsvigtig medicinering osv. prioriteres. Der tages udgangspunkt i bemandingsplanen for weekenden.
Borgere, hvor besøg ikke er absolut nødvendig (efter en sygeplejefaglig vurdering) skal aflyses telefonisk. Benyt skema – aflyste besøg.
Borgerne orienteres om situationen.
Nødvendigt personale:
• Lokallederne udarbejder en liste over personalet der kan tilkaldes og hvor de bor, i alle sektioner.
• Lokallederne vurderer hvor vidt der er behov for hjælp fra andre sektioner, træffer de nødvendige aftaler med øvrige ledere herunder mulighed for ophold på nærliggende plejecentre.

Behov for besøg:
dag-, aften-, og nattevagter udarbejder en plan over borgere (eksempelvis weekendruterne), der har livsvigtige behov for besøg.

• Tal med den enkelte borger om, hvilke løsninger der kan være mulige, hvis hjælpen ikke kan komme frem som normalt.
• Hvis det ikke er muligt at komme frem til borgeren, tilbydes evt. ophold på plejecenter
• Aktiver eventuelt netværk som fx familie, venner og naboer.
• Bor der kollegaer i lokalområdet, der kan hjælpe
• Ekstra bestilling af nødvendige varer (hygiejneartikler, mad m.v.)

Dokumentation:
Der skal udarbejdes en fortegnelse over borgere, hvis besøg bliver aflyst.

Der skal udarbejdes en ”køreliste” over de besøg, der skal udføres.
Listen skal indeholde følgende punkter:

• Gruppenavn
• Borgers navn og adresse
• Borgers cpr.nr.
• Borgers telefonnummer
• Behandling
• Tidspunkt
• Oplysning om, hvad der evt. skal medbringes

Oplysningerne skal følges op, således at ændringer hos de borgere, der er omfattet af planen, med det samme – kan videregives til relevant samarbejdspartnere.

Dispositioner foretaget i løbet af vagten dokumenteres i omsorgssystemet, og ledelsen underrettes herom.

Bemanding:

Daglig leder sikrer den nødvendige bemanding

• Fremmødt personale
• Personale i kommunen der kan tilkaldes.
• Personalet kan få opgaver udenfor egen sektion

Udstyr:

Tænk altid sikkerhed i løsning af arbejdsopgaven:
• Medbring nødvendigt sikkerhedsudstyr, der kan være aktuelt, for at komme sikkert frem.
Transport Lokalleder/koordinerende sygeplejerske kontakter Brand og redning for at aftale behov for udkørsel.

B&R organiserer transport af sygeplejersker til livsvigtige opgaver.
Transport af personale:
Hvis hjemmeplejens biler ikke kan komme frem kontaktes Brand og Redning.
• Det aftales hvilke behov der er for hjælp til kørsel, inkl. tidsplan. Nedskriv aftalen.
• Brand og redning kan hente det nødvendige personale på hjemmeadresse, hvis det er umuligt selv at komme frem.

Kontaktoplysninger:
Brand og redning 8970 35 99 (døgnvagt)
Lokalleder Se kontaktoplysninger i højremenuen