Indsatsplan brand

Delplan for Socialafdelingen. Indsatsplaner, action cards og institutionsplaner finder du på de underliggende sider.

Situation

Der opstår en brand på et aktivitetscenter eller botilbud, hvilket medfører:
• At beboerne skal evakueres.
• Beboerne skal genhuses, idet det ikke er muligt at opholde sig på botilbuddet.

 

Alarmering

Personalet ringer 1- 1-2.  

 

Opgaver

Hvilke opgaver skal løses? Hvad er i fokus? 

Varslingsinstruksen for bygningen træder i kraft

Få alle ud -når alle er ude af bygningen -Skab overblik:

Evakueringsinstruksen for bygningen aktiveres
herunder afdækkes:
• Er der særlige behov, der skal tilgodeses for de genhusede, herunder pleje, pasning, medicinering, udstyr etc.?
• Krisehjælp til beboere/personale.

 

Handling

Midtjysk Brand og Redning er den primære aktør ved alle typer af brande.

Der henvises til Varslings- og Evakueringsinstruksen for den enkelte bygning. Instruksen indeholder planer for evakuering samt alarmering af interne og eksterne aktører.


Ved større brande skal krisestaben alarmeres.

 

Ledelse og organisation

Normalt vil en brand ikke aktivere krisestaben.

Indsatsledelsen fra Brand og Redning leder indsatsen.

Afdelingslederen samarbejder med indsatsledelsen og leder personalet på vagt.
Krisestaben kan efterfølgende blive involveret med henblik på genhusning af beboerne fra det ramte botilbud.
Genhusningen vil finde sted på andre botilbud i kommunen

 

Bemanding og udstyr

Bemandingen er følgende:
• Personalet på vagt
• Midtjysk Brand og Redning 

 

Kommunikation

Personalet på vagt informerer afdelingsleder og sektionsleder om branden.

Afdelingslederen informeres om branden og dens konsekvenser af Midtjysk Brand og Redning.

Afdelingslederen informerer sektionslederen.

Sektionslederen vurderer, eventuelt i samarbejde med
Socialchefen om krisestaben skal indkaldes.

Afdelingslederen er ansvarlig for, at pårørende orienteres om situationen og en eventuel evakuering.

Ledelsen koordinerer og tilrettelægger informationen til borgerne, som bl.a. formidles via kommunens kommunikationskanaler.

Midtjysk Brand og Redning vurderer om branden har konsekvenser for lokalområdet og melder dette ud.
 

 

Kontakt oplysninger

• Afdelingsleder informerer sektionsleder,
• Sektionslederen kontakter evt. andre relevante ledere. Der henvises til den generelle alarmeringsprocedure for indkaldelse af krisestaben, hvis denne skal aktiveres.

 

Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter

 

Forebyggelse:

Den vigtigste forebyggende indsats er at sørge for, at personalet jævnligt deltager i brandøvelser samt undervisning i, hvordan en brand håndteres. 

Oprettelse/revision

Denne indsatsplan er udarbejdet af Carsten Andersen
Godkendt af Dorte Eastwood/sektionsledelsen d.15.11.17

 

Action cards

Oversigt over materiale, der er udarbejdet for at understøtte indsatsplanen
Skabeloner:
Varslingsinstruks
Instruks ved Brand